Mange mennesker døjer med nedgroede negle, hvilket kan være både smertefuldt og til stor gene i dagligdagen. Heldigvis findes der en række forskellige behandlingsmetoder på området. Har du mistanke om, at en af dine negle er nedgroet? Så kan du med fordel læse dette indlæg til ende. Her har vi nemlig samlet alle de informationer, som du skal vide om negle, der er nedgroede. Du kan blandt andet blive klogere på, hvorfor negle bliver nedgroet, samt hvad du selv kan gøre for at komme dine nedgroede negle til livs.

Læs med og find ud af, hvordan lidelsen er opstået hos dig, samt hvilke behandlingsmetoder der er mest effektive.

nedgroet negl

Hvad er en nedgroet negl?

Det er mest almindeligt at få en nedgroet negl på tæerne. Faktisk er det ofte storetåen, som rammes. Når en negl er nedgroet, betyder det, at dens hjørner eller kanter trænger ned i tåens bløde væv. Dette kan føre til dannelse af hård hud, ligtorne og i værste fald sår, hvilket medfører ømhed og smerter samt eventuel infektion og kan føles invaliderende. Lidelsen minder om neglebetændelse, som ofte ses på fingerneglene

Fra naturen af er vores negle naturligt buede fra side til side og nærmest flade over midten. Selve neglepladen består af hornstof, der dannes fra neglelejet lige under neglen. Dette hornstof er dynamisk, hvilket vil sige, at neglepladen kan ændre sin form og tykkelse. Dette sker afhængigt af, hvilke ydre påvirkninger neglen udsættes for. Disse ændringer kan medføre nedgroede negle. 

Der findes en række forskellige symptomer på negle, der er nedgroede. Nogle personer oplever store smerter omkring neglen, mens andre ikke har nogen gener. Nogle af de typiske symptomer er:

- Smerte, når tåen udsættes for pres, eksempelvis fra snævert, smalt eller spidst fodtøj, eller hvis nogen eller noget rammer foden.

- Væskeansamlinger i huden omkring tåneglen

Betændelse i huden omkring tåneglen

Hud, der er groet til omkring den ramte tånegl

Blødninger

Gulligt eller hvidt pus fra det ramte sted.

Hvis ikke problematikken behandles, risikerer du, at neglen vokser ind i huden. Dette kan forårsage kraftige smerter og eventuel hævelse og rødme. I nogle tilfælde begynder området omkring neglen at bløde og vise tegn på betændelse i form af hvidt eller gulligt pus samt farveskift i huden omkring neglen. Hvis du oplever nogen af disse tegn, bør du altid opsøge din læge, som kan stille diagnosen.

Hvorfor får du en nedgroet negl?

Der findes en række forskellige årsager til, hvorfor en nedgroet tånegl opstår. Det kan være meget forskelligt fra person til person, men der er visse årsager, som typisk går igen. Dem kan du læse meget mere om lige her:

Uhensigtsmæssig klipning af tånegle

Hos rigtig mange som døjer med en nedgroet negl, skyldes det, atat de har klippet deres negle forkert og for korte i siderne. En negl skal klippes lige over og må aldrig klippes for langt ned i siderne. Hvis neglene klippes uhensigtsmæssigt, er der stor risiko for, at de begynder at bore sig ind i huden og således gror fast. Selvom det kan virke som en god løsning at klippe ned i siderne, så neglen ikke kan gå ind i huden, er det ikke en god og holdbar løsning.

nedgroet negle

Brug af dårlige sko

En nedgroet tånegl kan ofte spores tilbage til forkert fodtøj. Bruger du for små, snævre eller tætsiddende sko, er risikoen for, at du beskadiger dine negle, stor. Det samme gælder med høje hæle, som kan klemme tæerne uhensigtsmæssigt sammen. Dette pres kan få neglen til at gro skævt ind mod midten af tåen, hvilket kan medføre hævelser, ømhed og i værste fald infektion.

Skader på tæer

Hvis du har slået din tå og er kommet til skade med neglen, bør du være ekstra opmærksom på, at det kan have betydning for, hvordan dine negle kommer til at gro. Hvis du eksempelvis har tabt noget tungt ned over tåen, så neglen har fået et tryk, kan skaden være med til at forårsage, at din negl ikke gror, som den skal.

Arbejder du i et miljø med øget risiko for skader på fødderne, anbefaler vi altid, at du bruger sikkerhedssko for at sikre optimal beskyttelse af dine fødder.

Fødder, der sveder

Døjer du med fodsved, bør du ligeledes være opmærksom på, om du får en nedgroet tånegl. Hvis dine fødder er svedige, vil huden omkring tåneglene typisk være blødere, hvilket gør det nemmere for neglene at gennembore huden.

Sørg for at holde dine fødder så tørre og rene som muligt, og benyt eventuelt en foddeodorant, som kan mindske sveden.

Svampeinfektion i neglen

Svampeinfektion såsom neglesvamp kan medføre fortykning og udvidelse af neglen. Dette er i sig selv ofte ubehageligt og smertefuldt og kan desuden betyde, at neglen vokser ind i huden. Derfor anbefaler vi altid, at neglesvamp og andre former for svampeinfektioner behandles hurtigst muligt.

nedgroet negle

Arvelig sårbarhed

Undersøgelser viser, at der er en arvelig sårbarhed for at få negle, der er nedgroede. Hvis en af dine forældre har nedgroede negle, så er der altså en større risiko for, at du også rammes. Du kan derfor med fordel være opmærksom på dette i tide.

Hvem rammes typisk af nedgroet negl?

Der er mange forskellige mennesker, som rammes af lidelsen, hvorfor den betragtes som en almindelig tilstand. Kvinder er typisk mest udsatte, fordi de ofte går i mere tilspidsede sko end mænd. Gravide kvinder er udsatte, da fødderne kan vokse under graviditet og neglene dermed presse på i fodtøjet. Derudover er drenge i puberteten også mere udsatte, da de sveder mere og på en anden måde end voksne mennesker. 

Nedgroede negle kan starte helt tilbage i børneårene, hvor de viser sig med lidt ømhed, hvilket senere kan udvikles til større smerter og gener. Hvis du oplever symptomer på en nedgroet negl, kan du tage fat i en fodterapeut for at få stillet diagnosen. Jo før behandlingen starter, jo bedre, og du har således de bedst mulige forudsætninger for at komme den nedgroede negl til livs.

Hvad kan man selv gøre mod nedgroet negl?

Hvis du har fået en nedgroet negl, er der heldigvis en række forskellige ting, som du selv kan gøre for at udbedre tilstanden. Det kan dog anbefales at have en fodterapeut med på sidelinjen, hvis tilstanden har stået på i længere tid, og du har brug for professionel hjælp.

For at undgå nedgroede negle, skal du først og fremmest passe på med ikke at klippe dine negle for langt ned. Undgå at klippe dem i en bue, men klip dem i stedet lige over. For at undgå skarpe kanter i siderne kan du benytte en neglefil.

nedgroet negle

Derudover bør du overveje, hvilket fodtøj du går i. Sidder det godt til omkring din fod? Hvis ikke, så kan det være skyld i, at dine negle ikke gror, som de skal. Pas på med sko, der klemmer for meget, men de må samtidig heller ikke være for løse.

Det anbefales desuden, at du sørger for at have en god fodhygiejne, hvor fødderne vaskes dagligt, da dette ligeledes kan være med til at udbedre tilstanden. Er der infektion omkring neglen, er det særligt vigtigt med en god hygiejne. Her anbefaler vi desuden, at du laver et fodbad med brun sæbe til dine fødder i 10-15 minutter mindst to gange dagligt. Et fodbad virker rensende og er ofte behandling nok til, at den værste irritation går væk. Hvis ikke dette hjælper, kan infektionen behandles med salve, som indeholder antibiotika, samt ved at tømme eventuelle bylder for pus. Kontakt altid en fodterapeut ved infektion for at få den bedste faglige vurdering af dette.

Hvordan behandles nedgroede negle hos professionelle?

En fodterapeut er specialist i fødder og kan derfor ofte behandle nedgroede negle effektivt.

Fodterapeuter behandler typisk en nedgroet negl ved at sætte en gummisnor eller et tyndt plaster under neglens hjørner. Herved mindskes risikoen for, at neglen gror ind i huden omkring den. En anden meget populær og effektiv behandling er med en særlig bøjle til nedgroede negle, som forhindrer, at neglene kan vokse ind i huden. Du kan enten selv påsætte denne bøjle, eller du kan få en fodterapeut til det. Bøjlen limes fast, men er nem at fjerne igen ved hjælp af vat vædet i neglelakfjerner, som opløser limen.

nedgroet negle

Hvis ikke problemet bliver udbedret med disse lokalbehandlinger eller hos fodterapeuten, kan det være nødvendigt at få foretaget et kirurgisk indgreb i form af en laseroperation. Ved operationen fjernes enten hele neglen eller en del af neglen på en særlig måde, så den ikke kan vokse ud i kanten af foden igen. De fleste har brug for et par fridage med ro og hvile efter operationen, da tåen kan være øm.

Hos Hafaro har vi mange års erfaring med aflastning til fødderne. I vores sortiment finder du bl.a. behandling til nedgroede tånegle fra Scholl med neglebøjler og tilbehør der retter effektivt op på nedgroet negl.

Har du brug for kompetent rådgivning, sidder vi altid klar til at hjælpe dig. Du er derfor velkommen til at kontakte os på telefon: 91 25 21 61 eller sende en mail til: kundeservice@hafaro.dk, hvis du har brug for gode råd og professionel vejledning.

Læs også vores artikel om hjemmelavet fodbad der, som tidligere nævnt, kan være med til at afhjælpe en nedgroet negl.