Hvorfor bruge en tåskiller?
En tåskiller er som udgangspunkt skabt til at mindske pres mellem tæerne og skubbe dem tilbage til deres oprindelige position. Når der opstår friktion og gnidninger mellem tæerne, kan man få vabler, gnavsår, ligtorne og hård hud. For at undgå det, kan man placere en tåskiller mellem tæerne, så der skabes rum og luft og friktionen ophører. Også knyster, skæve tæer, hammertæer og klotæer kan i flere tilfælde lindres med den rette tåskiller eller tåbeskytter.
Undgå snævert fodtøj
Er dit fodtøj for smalt eller snævert, skabes der et øget pres på foden og tæerne klemmes sammen. Vælg altid rummelige sko hvor hverken overlæder eller skosnuder er i berøring med tæerne. Det skal være muligt for dig at vippe let med tæerne eller sprede dem en smule, uden at fodtøjet presser på. I snævert fodtøj kan man sjældent tilføje en tåskiller og så bliver det svært at stoppe pres og friktion.
En tåbandage binder tæerne sammen
Ved tæer der bøjer let til en af siderne, kan man benytte en tåbandage af stof med justerbar velcro, som giver mulighed for at binde to tæer sammen og dermed få dem til at vende samme vej. Det kræver mobile tåled, at bruge en tåbandage, da den er fleksibel og uden skinne.
Stop friktionen med en tåbeskytter
En tåbeskytter i form af et tå rør eller en tå hætte, vil straks sætte en stopper for al friktion og beskytte huden mod gnavsår, vabler og ligtorne mellem tæerne. Nogle tåbeskyttere er lavet af det blødeste gel, der samtidig har en stødabsorberende effekt, andre er af slidstærkt stof med indvendig gel coating - begge slags er hudvenlige og føles behagelige at have på.
Hurtig levering af tåskillere
Du kan trygt handle i vores webshop. Har du spørgsmål til vores produkter, eller er du i tvivl om hvilken tåskiller, du har brug for, så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 91252161 eller mail. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at vælge den rette aflastning til dine tæer.