Undertøj med høj komfort
Komfort er nøgleordet, når det gælder lækkert undertøj. Gode materialer og hudvenlige egenskaber er noget vi alle sætter pris på, når det gælder det tøj, vi bærer aller tættest på kroppen både dag og nat. Prøv fx vores undertrøjer og underbukser af dejlig, blød angora uld der holder huden tør og sikrer optimal åndbarhed.
Angora uld forbedrer blodcirkulationen
Angora uld har en isoleringsevne, der er op til 7-8 gange højere end almindelig fåreuld. Dette giver en intens og tør varme, der virker stimulerende på huden og øger blodomløbet, hvilket resulterer i en smertelindrende virkning med gavnlig effekt på led- og muskelsmerter.
Angora uld kradser ikke på huden
Det er langhårede angora kaniner der leverer ulden. I takt med at kaninens pels vokser, skal den klippes og holdes nede. Dette sker 2-3 gange årligt og minder lidt om processen med fåreklipning. Angora fibre er hule indeni og utrolig glatte på ydersiden. Det gør de fine hår ekstra isolerende, bløde og smidige. En unik egenskab der gør angora uld finere end næsten al anden uld.
Derfor er bambus undertøj godt
Bambus planten vokser flere centimeter om dagen, kræver ikke meget vand under dyrkning og er derfor særdeles miljøvenlig. Men bambus er jo en træsort, tænker du nu, og træ er hårdt, så hvordan hænger det sammen med undertøj? Jo ser du, når bambus forarbejdes og omdannes til tekstiler, bliver det til et blødt og luftigt materiale, og så får det betegnelsen bambus viskose.
Bambus undertøj har lav lugtfaktor
Hvor polyester er det tekstil, der indkapsler lugte allermest, er det lige omvendt med bambus viskose og almindelig viskose. Når sved lægger sig på hud eller tekstiler, går en bakteriel proces igang, men fordi bambus viskose er antibakteriel og særdeles åndbar, er det super velegnet til produktion af tøj, der normalt kan have en høj lugtfaktor som fx undertøj og strømper.
Bambus undertøj føles silkeblødt
Bambus undertøj er den rene selvforkælelse og det er svært ikke at blive fan, når først man har haft det tæt på kroppen. Det skyldes i høj grad det silkebløde tekstil, der er resultatet, når bambusplanten forarbejdes og omdannes til bambus viscose.
Bambus undertøj strammer ikke
Men blødhed er én ting, noget andet er den fleksibilitet, tekstilet også rummer og som sikrer, at man aldrig føler at noget strammer, når man bruger bambus undertøj. Og så er der alle de andre egenskaber som bambus materialet besidder og som gør det særligt velegnet til produktion af tøj med "lugtfaktor", som både undertøj og strømper er.
Bambus undertøj lader huden ånde
For bambus er både åndbart, temperaturregulerende og antibakterielt og du giver dermed din krop de allerbedste betingelser, når du vælger at bruge bambus tæt på huden i form af fx bambus trusser, bambus underbukser, en bambus undertrøje eller en bambus top.
Slidstærkt undertøj af microfiber
Undertøj af microfiber er efterhånden ret udbredt og ganske populært. Det skyldes især den slidstyrke og robusthed, der kendetegner materialet. Microfiber er nemlig ekstremt stærkt og derfor det oplagte valg til tøj, der bruges meget i hverdagen og skal kunne klare at blive maskinvasket igen og igen.
Undertøj af microfiber holder formen
Både formstabilitet og elasticitet er høj, når det gælder microfiber og det betyder, at undertøj af microfiber altid bibeholder formen og aldrig krymper i vask. Vores boxershorts af mikrofiber til mænd og undertrøjer af mikrofiber til kvinder er derfor et rigtig godt valg til dig, der ønsker en fleksibel, elastisk kvalitet, som tilpasser sig de fleste kropsformer uden at stramme.