Alt til fodpleje
Hos Hafaro finder du alt, hvad du skal bruge indenfor støtte, aflastning og pleje af fødder. Vi har desuden et bredt udvalg af træningsredskaber til fødder i form af fodruller og spikey massagebolde. Selv de mindste fodskavanker kan hurtigt udvikle sig til et kæmpe problem, hvis ikke de behandles med det samme. I langt de fleste tilfælde har vi hos Hafaro et produkt, der kan lindre eller afhjælpe ømhed og smerter i fødderne samt gener forbundet med diverse fodskavanker. Vores forskellige produkter indenfor fodpleje er opdelt i kategorier, der passer til forskellige fodproblemer. Har du ondt i fødderne, men er du usikker på, hvilket produkt du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller mail, så er vi klar til at hjælpe dig og dine fødder på rette vej.
Hvilke sko er sundest for fødderne?
Hvis fødder kunne tale, ville de fortælle dig, at de trives bedst, når de får love at bevæge sig frit - altså uden fodtøj. Bare fødder er uden tvivl den sundeste tilstand, du kan byde dine fødder, for her får de lov at sanse underlaget, mens musklerne arbejder helt naturligt.
Er du vant til at pakke fødderne ind i sko eller hjemmesko, det meste af dagen, vil du opleve, at det kan være ganske udfordrende pludselig at gå på bare tæer og det kan give ømme fødder. Men bare rolig, for holder du fast i den gode vane med at lade fødderne få fuld bevægelsesfrihed, vil de hurtigt blive stærkere og kunne holde til mere end før.
Sko er jo mest noget vi bruger for at beskytte fødderne mod kulde, skidt, glasskår, vandpytter, snesjap og mange andre udefrakommende ting og så måske fordi, det kan virke en smule underligt at dukke op på kontoret i jakkesæt og bare tæer eller fordi arbejdstilsynet ikke ville kigge gennem fingre med en lagermedarbejder, der betjener en palleløfter med bare fødder.
Heldigvis findes der masser af gode, sunde alternativer til bare fødder. Kig efter betegnelsen barfodssko, hvis du leder efter fodtøj med en tynd, fleksibel sål, der yder den nødvendige beskyttelse, men samtidig styrker og træner sener, led og muskler i både tæer, fod og ankel. Også Fivefingers er et supergodt alternativ til bare fødder og har fået sit sjove navn, fordi de er formet som en handske - bare til tæerne.
Scholl hos Hafaro
Hos Hafaro fører vi det anerkendte mærke Scholl, som har mere end 100 års erfaring indenfor fodtilstande og fodens struktur og funktion i forhold til kroppen. Scholls filosofi bygger på at forbedre komfort, helbred og velbefindende ved at pleje fødderne og den filosofi, kan vi kun nikke anerkendende til her hos Hafaro. Scholl sortimentet byder på indlægssåler til sko, elektronisk fodpleje, fodcreme og fodfile til hård hud på foden, sprunke hæle eller hælrevner, fodmasker til tør hud, behandling til ligtorn, vabel, fodvorter, neglesvamp, fodsved og meget mere.
Få flotte forårsfødder
Er dine fødder vintertrætte og plaget af hård hud? Så forkæl dem med et lækkert fodbad, som virker blødgørende på huden og afslappende på kroppen - husk at vandet ikke skal være varmt men lunkent.
Du danner nemt hård hud under fødderne og især på hælene, derfor er det vigtigt at tilføre huden fugt. Brug en fodcreme dagligt, som gør fødderne bløde. Smør dem fx om aftenen, før du går i seng, og sov med et par tynde bomuldssokker, som indkapsler fugten, så fødderne og huden får det optimale ud af cremen.
Huden oven på dine fødder er sensitiv, derfor skal du huske at smøre dem ind i solcreme om sommeren. Bare tæer og fødder i sandaler har brug for samme beskyttelse imod solens stråler som resten af kroppen.