Håndledsstøtte med dobbelt fiksering - 1 stk.
Håndledsstøtte med 2 skinner og specialdesignede bånd der sikrer optimal støtte, fiksering og ro til både håndled og underarm. Alligevel får du fuld bevægelsesfrihed i fingrene, uden at du overbelaster dit håndled. Håndledsstøtten er især velegnet efter skader og brud på håndled og underarm, hvor den fungerer som alternativ til en klassisk gips bandage.
En af de hyppigste skader på håndleddet er en Colles fraktur, der opstår, hvis man falder og tager fra med udstrakt håndled. Her kan gips bandage være nødvendigt i 4-6 uger, men det kan undgås med en håndledsstøtte som denne, der fungerer som et mere fleksibelt alternativ, der fx kan tages af, når du skal i bad.
Omgående støtte og ro til håndleddet
Mindsker smerter efter skader og brud
Aflaster overbelastet håndled og underarm
ÉN HÅNDLEDSSTØTTE - 2 SKINNER
Håndledsstøtten indeholder både en plasticskinne og en metalskinne, så du kan holde håndleddet låst i en stabil position og dermed undgå overbelastning. Metalskinnen kan endda justeres individuelt af sundhedsfaglige personer, såsom læge eller fysioterapeut, så den kan tilpasses netop dit behov.
GOD TIL KARPALTUNNELSYNDROM
Oplever du snurren i fingrene, sovende fingre eller problemer med at bruge hånden normalt, kan det skyldes Karpaltunnelsyndrom, hvor en nerve ved håndroden udsættes for stort tryk eller er blevet klemt. Det kan opstå efter et brud på håndleddet eller i forbindelse med forskellige former for overbelastning. Her kan en håndledsskinne, som denne, aflaste håndleddet effektivt.
- Med 2 skinner
- 26 cm lang
- Åndbart materiale med bomuld inderst
Indeholder: 1 stk. håndledsstøtte fra Orthoteh med to skinner. Af åndbart stof. Kan vaskes ved 30 grader og lufttørres. Husk at lukke velcro inden vask.
Sådan finder du størrelsen: Mål omkredsen om din arm ca. 10 cm under håndleddet. Ligger du lige på vippen til næste størrelse, kan du med fordel vælge nummeret større.
Se hele vores udvalg af forskellige former for håndledsstøtte