• Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Undertøj

Forkæl din hud med noget rigtig lækkert, for eksempel bambusundertøj. Trusser, underbukser og undertrøjer af bambusfibre giver dig en silkeblød kvalitet, der er svær at overgå og materialets fleksibilitet tilpasser sig kroppens facon og giver dig fuld bevægelsesfrihed.

Vi har også undertøj af microfiber, hvor søm og syninger generer mindst muligt, mens elasticiteten holder godt på formerne og fremhæver figuren

4 varer

pr. side
Faldende orden
pr. side

Undertøj med høj komfort

Komfort er nøgleordet, når det gælder lækkert undertøj. Gode materialer og hudvenlige egenskaber er noget vi alle sætter pris på, når det gælder det tøj, vi bærer aller tættest på kroppen både dag og nat. Prøv vores boxershorts, undertrøjer og toppe af dejlig blød microfiber mix, med elastiske zoner for perfect fit, eller hvad med et par superlækre boxershorts eller trusser af bambusfibre der sikrer optimal åndbarhed og en ultrablød kvalitet.

Derfor er bambus undertøj godt

Bambus planten vokser flere centimeter om dagen, kræver ikke meget vand under dyrkning og er derfor særdeles miljøvenlig. Men bambus er jo en træsort, tænker du nu, og træ er hårdt, så hvordan hænger det sammen med undertøj? Jo ser du, når bambus forarbejdes og omdannes til tekstiler, bliver det til et blødt og luftigt materiale, og så får det betegnelsen bambus viskose. 

Bambus undertøj har lav lugtfaktor

Hvor polyester er det tekstil, der indkapsler lugte allermest, er det lige omvendt med bambus viskose og almindelig viskose. Når sved lægger sig på hud eller tekstiler, går en bakteriel proces igang, men fordi bambus viskose er antibakteriel og særdeles åndbar, er det super velegnet til produktion af tøj, der normalt kan have en høj lugtfaktor som fx undertøj og strømper.

Bambus undertøj føles silkeblødt

Bambus undertøj er den rene selvforkælelse og det er svært ikke at blive fan, når først man har haft det tæt på kroppen. Det skyldes i høj grad det silkebløde tekstil, der er resultatet, når bambusplanten forarbejdes og omdannes til bambus viscose.

Bambus undertøj strammer ikke

Men blødhed er én ting, noget andet er den fleksibilitet, tekstilet også rummer og som sikrer, at man aldrig føler at noget strammer, når man bruger bambus undertøj. Og så er der alle de andre egenskaber som bambus materialet besidder og som gør det særligt velegnet til produktion af tøj med "lugtfaktor", som både undertøj og strømper er.

Bambus undertøj lader huden ånde

For bambus er både åndbart, temperaturregulerende og antibakterielt og du giver dermed din krop de allerbedste betingelser, når du vælger at bruge bambus tæt på huden i form af fx bambus trusser, bambus underbukser, en bambus undertrøje eller en bambus top. 

Slidstærkt undertøj af microfiber

Undertøj af microfiber er efterhånden ret udbredt og ganske populært. Det skyldes især den slidstyrke og robusthed, der kendetegner materialet. Microfiber er nemlig ekstremt stærkt og derfor det oplagte valg til tøj, der bruges meget i hverdagen og skal kunne klare at blive maskinvasket igen og igen.

Undertøj af microfiber holder formen

Både formstabilitet og elasticitet er høj, når det gælder microfiber og det betyder, at undertøj af microfiber altid bibeholder formen og aldrig krymper i vask. Vores boxershorts af mikrofiber til mænd og undertrøjer af mikrofiber til kvinder er derfor et rigtig godt valg til dig, der ønsker en fleksibel, elastisk kvalitet, som tilpasser sig de fleste kropsformer uden at stramme.