Gratis fragt ved køb over 399,-
Levering 1-2 hverdage
90 dages returret
5 stjerner på Trustpilot

Varen blev lagt i indkøbskurven

Hudplejeprodukter 

Hos Hafaro har vi et stort udvalg af hudplejeprodukter med skånsomme virkemidler og indholdsstoffer. Vi har samlet et sortiment, der imødekommer de flestes behov. Vi ved, at ordentlige hudplejeprodukter kan være en jungle at finde rundt i, fordi der findes så mange cremer med mystiske navne og betegnelser. Hos os finder du lækker krops- og ansigtspleje til lave priser, uanset om du har ung hud, moden hud, tør eller fedtet hud eller døjer med strækmærker, kosmetiske gener eller forkølelsessår.

Hudpleje produkter

Sorter faldende

   

48 vare(r)

Sorter faldende

   

48 vare(r)

Hudplejeprodukter – hvad har jeg brug for?

Et godt sted at starte er at finde ud af, hvad din hud trænger til. Huden har altid brug for fugt og pleje uanset hudtype. Gå efter en god dagcreme og en rig natcreme, som passer til din hudtype. Pure & Care står bag et udvalg af serum, som giver endnu mere målrettet pleje af netop din hud. Prøv fx serum med hyaluronsyre med opstrammende effekt, tea tree oil serum med rensende effekt, Collagen serum med cellefornyende effekt  eller Vitamin C serum, der lysner pigmentpletter i ansigtet. 

Kom strækmærker til livs

Mange kvinder får strækmærker i forlængelse af graviditet på mave, baller eller lår. Men både mænd og kvinder kan få dem i forbindelse med større vægttab, ligesom unge mennesker kan få strækmærker i voksealderen, hvor huden ikke kan følge med væksten. Nogle oplever, at de rosa eller blåviolette striber forsvinder igen, mens andre blot oplever at farven ændrer sig til mere hvidlige striber ligesom ar.

Strækmærker er fuldstændig ufarlige, men kosmetisk kan de være til gene for de fleste. Mange har god effekt af cremer og olier, som hjælper huden til at bibeholde fugtigheden. Hos Hafaro anbefaler vi Bio-Oil der indeholder den banebrydende PurCellin-Oil med vitaminer og planteekstrakter, der både kan forebygge og reducere udseendet af strækmærker, ar og ujævne hudnuancer. 

Problemer med pigmentpletter i ansigtet

Pigmentering af huden sker typisk, når den har været udsat for for meget sollys. Flere og flere oplever, at de får pigmentpletter. Det er især kvinder med lys hud, der får de mørke, ujævne plamager i ansigtet. Faktisk er det hudens naturlige farvestof, melanin, der kommer i overproduktion og klumper sig sammen, når huden udsættes for mere sol end den kan tåle. 

Pigmentpletter kan både forebygges og fjernes. Er skaden allerede sket, har vi hos Hafaro en række produkter, der modvirker pigmentpletter. Pure & Cares peeling serum, der indeholder syre: AHA peeling serum 2%, BHA-peeling serum 2% eller Vitamin C serum.

Du kan forebygge pigmentpletter og solskadet hud ved minimal soldyrkelse og en høj faktor solcreme, gerne faktor 50 i ansigtet. 

Kom nemt og usynligt af med dine forkølelsessår

Har du et tilbagevendende problem med forkølelsessår på læberne, skal du vide, at du ikke er den eneste. Hver vinter må mange bøvle med de ikke særligt flatterende sår ved munden. På apoteket kan du købe cremer, der hæmmer den herpesvirus, der fremkalder sårene. Men du kan også bruge forkølelsessår plaster, som let og usynligt behandler såret. Compeed plaster til forkølelsessår virker i op til 12 timer ad gangen. Det fungerer som et skjold mod virus og giver en optimal heling på såret.