Køb dine julegaver allerede i dag!
Vi bytter helt frem til 31. januar 2025
  • Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Vip med tæerne og kom i bedre form

Mange mennesker tror, at den eneste måde at forbrænde kalorier på, er ved at svede i timevis i et fitness center. Der er ingen tvivl om, at det er en ideel måde at forbrænde mange kalorier på, men der findes faktisk andre løsninger, som er mindre tidskrævende, ganske gratis og ikke mindst effektive, hvis du gerne vil have mere bevægelse ind i din hverdag, uden at gøre det til en uoverkommelig opgave, som du aldrig kommer i mål med.

Svaret er ”NEAT”, og det står kort sagt for ”aktiv adfærd” i løbet af en helt almindelig dag og dækker over alle kropslige bevægelser lige fra at vippe med tæerne til at grine og snakke. Ved at ændre dit daglige fokus en lille smule kan du øge dit kalorieforbrug med op til 350 kalorier pr. dag, og det har stor betydning for både vægttab, vedligeholdelse af vægten, bedre kondition samt en generelt sundere livsstil.

Den gode nyhed er, at du sikkert allerede gør en del af tingene i forvejen, men måske ikke er klar over, hvilken effekt det har på din forbrænding. Det vil vi gerne åbne dine øjne for, så du bliver motiveret til at snige endnu mere bevægelse ind i dine daglige gøremål. Hvis du ønsker at komme i generel bedre form, så har vi en hel kategori der hedder aktiv hverdag.

tag trapperne

Klassiske tips der øger din forbrænding i hverdagen: 

  • Lad bilen stå og brug benene, cyklen eller bussen.

  • Tag trapperne i stedet for elevatoren. Trapper er og bliver den mest effektive måde at forbrænde kalorier på.

  • Undgå at handle alting online og gør en dyd ud af at bevæge dig ned i dit lokale supermarked. Det er langt mere aktivt selv at finde sine dagligvarer på hylderne og lægge dem fysisk ned i kurven end at sidde og klikke med musen derhjemme.

  • Gå på legepladsen med dine børn og deltag i legen. Eller bliv hjælpetræner, hvor dine børn dyrker sport, og vær med til at vise alle øvelserne og opvarmningen. Så er du samtidig et godt forbillede for næste generation. Også bedsteforældre kan deltage med børnebørnene.

  • Vask selv din bil i stedet for at køre i vaskehal. Så slipper du for kalkpletter på bilen, sparer en masse penge, og sætter virkelig gang I forbrændingen...win, win, win.

  • Drop de stillesiddende cafébesøg og tag i stedet en “coffee to go slabberas” med venner og veninder, hvor i både bruger bentøjet og snakketøjet på én og samme tid.
  • Udnyt køen når du handler ind og løft på skift den ene fod bare 1-2 centimeter fra gulvet. Metoden er helt diskret og ingen vil opdage, hvad du laver, men når du øver dig i at stå på ét ben, styrker du både balanceevne og hjerneceller.

balancebold til kontoretBalancebold - Tryk på foto for mere information.

Rigtig mange mennesker tilbringer en stor del af deres hverdag på arbejde, og en effektiv måde at øge sin kalorieforbrænding på, er at implementere mere bevægelse i arbejdsdagen.

Forskning antyder, at personer der er i bevægelse jævnt over en hel dag, er mere tilbøjelige til at nå eller opretholde vægttabsmål kontra personer, der er stillesiddende hele dagen og kun bevæger sig effektivt gennem en træningssession.

At sidde på en stol kræver f.eks. ingen muskelaktivitet, men sidder du i stedet på en stor bold lavet til formålet, tvinger du musklerne til at arbejde for at holde balancen. Hvis ikke du har mulighed for at sidde på en bold på dit arbejde så prøv derhjemme, når du ser TV eller læser avisen.

 7 hurtige tips til stillesiddende kontorfolk:

 sidde ned

  • Skær ned på rundbordsmøderne og implementer nogle gangmøder, hvor I starter med at vandre en tur i området. Det er en effektiv måde at forbrænde kalorier på og så stimulerer det hjernen og ikke mindst kreativiteten - det vil de fleste chefer nok byde velkommen.

  • Fjern skraldespanden under skrivebordet og implementer et par større skraldespande i køkkenet eller fællesrummet. Så er du nødt til at rejse dig og gå ud med dit skrald og det er både sundt for benene og hjernen, der samtidig får en lille pause.

  • Stå op ved skrivebordet. Så slipper du samtidig for ryg- og nakkesmerter, fordi du styrker dine muskler langt bedre ved at stå end at sidde. I forhold til kalorier forbrænder du på et år ligeså meget, ved at skifte din siddende stilling ud med en stående, som hvis du løb 7 maraton løb!

  • Skær ned på de mange mails til kollegaerne i huset og gå i stedet hen og giv beskeden, hvis det alligevel er underordnet, om det står på skrift eller ej. Det giver mere motion og færre mails.

  • Hver gang du taler i telefon, så løft fødderne fra gulvet og lav roterende bevægelser, der sætter effektivt gang i blodcirkulationen og styrker dine lårmuskler.

  • Gå en tur i frokostpausen og nyd din mad i det fri. Frisk luft giver ilt til hjernen, fornyet energi og virker afstressende på krop og sind. På den måde deler du arbejdsdagen i to og gør den mindre anstrengende.
  • Drik masser af vand i løbet af dagen og få motion både når du henter det og når du skal på toilettet. Når du får dækket et fornuftigt væskebehov gør det dig mere klar i hovedet. 
 Sæt fut i forbrændingen bag hjemmets 4 vægge:

gøre rent øger forbrænding

Små, ubevidste bevægelser er vigtigere, end du tror. For al bevægelse tæller i sundheds- og kalorieregnskabet, selv tandbørstning, snak, oprydning og noget så simpelt som at rejse sig fra sofaen for at hente fjernbetjeningen. 

  • Lav aftensmad - og her mener vi ikke at smide noget i mikrobølgeovnen eller varme en færdigret! I gennemsnit forbrænder du 200 kalorier i timen under madlavning, hvor du tilbereder, snitter, hakker, former og rører rundt. Kast ekstra 75 kalorier efter oprydningen bagefter og tilføj det faktum, at du spiser et sundt og nærende måltid. Fordelene ved hjemmelavet mad strækker sig faktisk meget længere end til blot at putte mad i munden.

  • Findes der noget mere tilfredsstillende end nypudsede vinduer? Nej, vel – så begynd at pudse vinduer en gang om ugen, hver 14. dag eller mindst en gang om måneden. Det styrker hele kredsløbet og sætter gang i forbrændingen.

  • Ryd op og gør rent! Oprydning og rengøring er nogle af de mest almindelige NEAT aktiviteter, som vi alle beskæftiger os med i hverdagen. Her er kroppen konstant i bevægelse og gevinsten er ikke bare en øget forbrænding men også et ryddeligt og velduftende hjem.

  • Tag låget af vasketøjskurven, stil dig lidt på afstand og kast så det tøj der skal til vask, stykke for stykke, ned i kurven. Og når der er samlet nok tøj til en vask, stiller du dig på afstand af vaskemaskinen, åbner lugen og laver samme øvelse. Så vil du hurtigt opdage, at det pludselig bliver meget sjovere at stå for tøjvasken. 
 
I bund og grund handler NEAT princippet om at vise skelet og muskler mere opmærksomhed i dagligdagen og det har ikke bare en positiv effekt på dit kalorieregnskab og generelle sundhed, men også på dit blodtryk, kolestoroltal og insulinfølsomhed. Når du er aktiv, forebygger du hjertekarsygdomme, diabetes-2 og åreforkalkning, så ekstra bevægelse i hverdagen kan I sidste ende vise sig at være hjælp til selvhjælp. 

Jo ældre vi bliver, jo svagere bliver korpus, og det kan mærkes, hvis ikke vi styrker led og muskler gennem daglig aktivitet. Mange muskel- og leddesmerter opstår, fordi vores krop er for passiv og meget kunne undgås, hvis vi bevægede os noget mere. 

Væn dig til at være mere aktiv hver dag, så vil du opleve, at det meget hurtigt bliver til en vane. Vær kreativ med ben, fødder, hænder og arme og husk så at Alt tæller. Om du vipper med fødderne, tapper med fingrene eller nikker med hovedet er underordnet, det vigtigste er, at du gør noget og at det fungerer for dig i din hverdag. 

Der findes også masser af udendørs aktiviteter, du kan deltage i, uden at det kræver en god fysisk form, men hvor du får rørt dig en masse, mens du har det sjovt.

Du kan f.eks. invitere familie og venner ud at spille fodboldgolf. Det er ikke mere krævende end alm. golf, men fungerer godt i alle aldre og du får gået ca. 5-7 km. mens du spiller. Du kan også invitere til en hyggelig omgang fodboldgolf, hvor både balanceevne, koncentration og fokus skærpes. 

Du kan også læse vores artikeler nederst på siden om "10 tips til varme fødder" og om "hvordan man træne sine knyster" Du er altid til velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller mail hvis du har spørgsmål.