For mange mennesker er stress en følelse, de møder dagligt. Når stressen fylder for meget i dit liv, kan den skabe uro og udmattelse. Det kan være svært at finde ro, og livet kan føles som en konstant kamp for at følge med. Denne overvældende følelse kan gøre det udfordrende at genvinde energien og håndtere hverdagens mange krav.
Den fysiske side af STRESS
Stress kan påvirke både dine følelser og din fysiske tilstand, og det kan være mere alvorligt, end du tror. Selvom kvindelige kønshormoner og hjernens kemi giver en vis beskyttelse mod stress, er kvinder ofte mere udsat for de fysiske og følelsesmæssige konsekvenser end mænd.
Kvinders reaktion på stress er dybt forankret i deres biologi. Mænd har højere niveauer af androgener, mens kvinder har mere østrogen. Derudover fungerer kvinders hjerner på en anden måde, hvilket betyder, at de typisk reagerer anderledes på stress. I stedet for en kamp-eller-flugt-reaktion er kvinder ofte mere tilbøjelige til at forhandle.
Hvordan påvirker stress kvinder?
Oxytocin, et anti-stress hormon, som produceres under fødsel og amning, styrkes af østrogen og mindskes af testosteron, hvilket gør det mere gavnligt for kvinder.
Omsorgsaktiviteter øger oxytocinniveauet hos kvinder. Problemet kan være, at kvinder har brug for mere oxytocin end mænd for at opretholde deres følelsesmæssige velvære. For eksempel lider kvinder mere, når de ikke får fysisk berøring, og de oplever ofte mere stress end mænd i parforhold.
Stress er kroppens naturlige reaktion for at beskytte sig selv. Selvom stress kan advare kvinder om umiddelbare farer, som når en bil nærmer sig hurtigt, kan langvarig stress have negative konsekvenser for både den fysiske og følelsesmæssige sundhed.
Vores stressrespons er udviklet over millioner af år som en beskyttelsesmekanisme, der var nyttig for vores forfædre, der måtte flygte fra rovdyr. I dag konfronteres vi derimod med dagligdags stressfaktorer som trafikpropper og arbejdsrelateret pres. Disse faktorer fører til forhøjet blodtryk og andre uhensigtsmæssige sundhedseffekter.
Den fysiske effekt af stress
Stress er en variabel størrelse, men hvis du oplever stress fra arbejde, børn, naboer og ægteskab på én gang, kan det blive problematisk. Stressens indvirkning på kvinders fysiske og følelsesmæssige sundhed kan variere lige fra hovedpine til irritabel tyktarm.
Specifikke virkninger af stress
Stress kan have en række forskellige effekter på kroppen og sindet, herunder:
Spiseforstyrrelser: Anoreksi og bulimi optræder ti gange oftere hos kvinder end mænd, hvilket kan relateres til stressniveauer. Ligesom med depression er disse lidelser ofte forbundet med lave serotonin-niveauer og behandles typisk med antidepressiv medicin, der øger serotoninniveauet.
Maveproblemer: Stress kan føre til trang til junkfood og trøstespisning eller forårsage en urolig mave, hvilket kan gøre det vanskeligt at spise. Almindelige stress relaterede maveproblemer inkluderer kramper, oppustethed, halsbrand og irritabel tyktarm. Dette kan resultere i både vægttab og vægtøgning, afhængigt af den enkeltes reaktion på stress.
Hudreaktioner: Stress kan medføre udbrud af akne samt kløende udslæt og nældefeber hos nogle personer.
Følelsesmæssige reaktioner: Stress påvirker den følelsesmæssige sundhed, hvilket kan føre til følelser af nedtrykthed eller irritabilitet, og i mere alvorlige tilfælde til psykiske problemer som depression. Kvinder har en tendens til at skjule følelser som vrede og aggression, men depression rammer kvinder dobbelt så ofte som mænd. Stress kan også udløse fødselsdepression eller depression relateret til overgangsalderen.
Søvnproblemer: Mange kvinder, der oplever stress, har vanskeligt ved at falde i søvn eller problemer med at sove igennem natten. Dette er problematisk, da tilstrækkelig søvn er vigtigt for at modvirke stress.
Koncentrationsbesvær: Stress gør det udfordrende at fokusere og være produktiv både hjemme og på arbejdspladsen.
Hjerteproblemer: Stress, især i forbindelse med konkurrencen på arbejdsmarkedet, øger kvinders risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det kan påvirke det kardiovaskulære system negativt og føre til forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjerteanfald.
Svækket immunforsvar: Stress kan nedsætte kroppens evne til at bekæmpe sygdomme.
Kræft: Nogle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem stress og udviklingen af bryst- og æggestokkræft. En undersøgelse viste, at kvinder, der havde oplevet mere end én alvorligt stressende begivenhed, som fx skilsmisse eller tab af en ægtefælle, havde en 62% højere risiko for at udvikle brystkræft.
Stress er en tilstand, der afhænger af både eksterne belastninger og individets følsomhed og reaktioner. Det kan både være kortvarigt og akut, som ved eksamensangst, eller langvarigt og kronisk, hvilket ofte er forbundet med forhøjede kortisolniveauer.
Sidstnævnte har særligt betydning for helbredet. Ifølge forskellige statistikker oplever op imod 500.000 danskere dagligt stress, 35.000 er sygemeldt på grund af stress, og omkring 1.400 danskere dør årligt af stress relaterede sygdomme.
I dag er vi mere pressede end nogensinde før, både arbejdsmæssigt og privat. Selve emnet stress kan være stressende at diskutere, da det vækker mange bekymringer. På trods af øget fokus på problemet ser det ud til, at stress kun bliver mere udbredt.
Stress kan opstå pludseligt som reaktion på sygdom eller tab, men oftere skyldes det langvarige problemer og påvirker både den mentale, følelsesmæssige og sociale trivsel.
Hvad kan du gøre ved det? Her har vi samlet 25 effektive og naturlige metoder til at tæmme dit indre stressmonster.
- Gå en tur - En rask gåtur i frisk luft kan klare tankerne og reducere stress. Det er en enkel måde at få perspektiv på dagens udfordringer.
- Fokuser positivt - Fokuser på det, du kan opnå, i stedet for at bekymre dig om, hvad der kan gå galt. Det øger din produktivitet og reducerer unødig stress.
- Gør noget godt for andre - Når du hjælper andre, fjerner du fokus fra dine egne problemer. Det kan forbedre dit humør og give dig en følelse af mening og tilfredshed.
- Få nok søvn - Søvn er afgørende for at kunne håndtere stress. Prøv at få 7-8 timers søvn hver nat, og hvis muligt, tag korte lure i løbet af dagen for at genoplade.
- Grin mere - Latter har en utrolig gavnlig effekt på stress. Det hjælper med at se på livet med et lettere sind og skaber en positiv stemning.
- Tag dig tid til det, der gør dig glad - At gøre ting, du nyder, fylder dig med energi og glæde. Det hjælper også med at reducere negativ stress.
- Tag et skumbad - Et afslappende bad kan hjælpe dig med at koble af og slippe dagens spændinger. Det kan også forbedre din søvnkvalitet.
- Meditér - Meditation hjælper dig med at fokusere på nuet og slippe bekymringer om fremtiden. Regelmæssig meditation forbedrer mental klarhed og ro.
- Skær ned på koffeinen - Koffein kan forstærke angst og nervøsitet. Prøv at erstatte kaffe med urtete for en mere beroligende effekt.
- Stræk ud - Udstrækning frigør spændinger i kroppen og hjælper dig med at slappe af både fysisk og mentalt.
- Stå tidligt op - At stå tidligt op giver dig en rolig start på dagen, hvor du kan nå mere uden at føle dig presset. Dette kan føre til øget produktivitet.
- Mindre mobil og internet - Begrænsning af teknologi kan give dig tid til refleksion og afslapning. Det kan reducere følelsen af at være overvældet.
- Tid til familie og venner - Socialt samvær med dem, du holder af, kan virke som en påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget, og hjælpe med at lette stress.
- Motion - Træning udløser endorfiner, som er kroppens naturlige "feel-good" kemikalier. Regelmæssig motion gør dig bedre rustet til at håndtere daglige udfordringer.
- Planlægning - Dediker 30 minutter hver dag til at organisere din tid. Det giver overblik og gør det lettere at prioritere opgaver, hvilket reducerer stressniveauet markant.
- Musik - Musik kan ændre dit humør øjeblikkeligt. Find en sang, du elsker, og lad musikken fjerne dagens stress.
- Ring til en ven - En telefonsamtale kan bryde isolationen og minde dig om, at du ikke er alene med dine problemer.
- Spis sundere - En næringsrig kost giver energi og holder dit sind i balance. Ved at spise sundt kan du mindske træthed og forhindre humørsvingninger.
- Vær kreativ - Kreative aktiviteter som at male eller spille musik er en fantastisk måde at frigøre stress på og skabe en følelse af personlig tilfredshed.
- Koncentration - Vær til stede i nuet og forsøg at fastholde koncentrationen uden at lade dig distrahere. Når du fokuserer på én ting ad gangen, bliver det nemmere at løse opgaver effektivt.
- Beskæftig dine hænder - At skrive eller lave noget kreativt er en fantastisk måde at aflede tankerne fra stress. Det hjælper dig med at få styr på dine følelser og lindre mental uro.
- Gør ikke problemerne større end de er - Perspektiv er alt. Ved at holde tingene i rette proportioner kan du undgå at føle dig overvældet af mindre problemer.
- Giv et knus - Et knus udløser oxytocin, som reducerer stress og giver en følelse af velvære. Det er en enkel, men effektiv måde at føle sig mere afslappet på.
- Få gode rutiner - En fast daglig rutine kan skabe struktur og ro i dit liv. Det gør dig mere effektiv og bedre til at håndtere stressende situationer.
- Husk at tage små pauser i løbet af dagen - En kort afbrydelse fra arbejdet kan give dig energi og forhindre udmattelse, så du kan arbejde mere effektivt resten af dagen.
Husk hvis du er i tvivl, skal du altid kontakte din egen læge.
