• Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Hvorfor har jeg kolde hænder

Vi kender det alle sammen: Kulden. Ikke bare udenfor men også inde i kroppen. Dog er følelsen ikke den samme for alle. Hvor nogle mennesker hurtigt varmes op, fortsætter andre nemlig med at fryse, selv når de sidder lunt med en varm kop kaffe, eller tager vanter på hænderne. At fryse om hænderne er ikke betinget til én enkelt aldersgruppe – kolde hænder rammer både unge og gamle og det kan virke som lidt af et mysterium, at det påvirker os så forskelligt. 

kolde hænder

Kolde hænder kan være arveligt forbundet, selvom det i langt de fleste tilfælde opstår som følge af for inaktivitet kombineret med usunde spisevaner. Når kulden bider i kroppen, er vi sårbare over for sygdom som forkølelse og halsbetændelse, og derfor spørger mange sig selv: Hvorfor har jeg kolde hænder? Hvad  kan jeg gøre for at komme problemet til livs? Hos Hafaro har vi et stort udvalg af håndtrænere, der effektivt kan få skub i blodcirkulationen og dermed give varme hænder.

Hyppigste årsager til kolde hænder

Kolde hænder er ikke et problem i sig selv, men når hverken varmen fra pejsen eller tykt uldtøj gør en forskel, kan der være tale om et helbredsproblem - og det skal tages alvorligt. Her er de mest typiske årsager til, at folk døjer med kolde hænder:

  • Dårligt blodomløb: En af de mest almindelige grunde til kolde hænder er et dårligt blodomløb. Det kan ofte øges ved at være mere aktiv. 
  • For lidt kropsfedt: Er du meget tynd, påvirker det også kroppens kredsløb. Det er derfor muligt, at du fryser mere end andre. 
  • Mangel på jern: Hvis du udover kolde hænder også føler dig træt og har problemer hårtab, kunne det godt tyde på jernmangel. Det kan en læge bekræfte ved at tage en blodprøve.
  • En underliggende sygdom: Selvom det er sjældent, kan kolde hænder nogle gange være tegn på mere alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt, at du altid opsøger din læge, hvis dine kolde hænder volder problemer for dig i hverdagen. 

Som du ser, er der mange forskellige grunde til kolde hænder. Heldigvis er de fleste ganske harmløse, men det betyder ikke, at du skal ignorere kulden. Det er nemlig vigtigt at langvarige symptomer bliver undersøgt hos lægen. 

Bedste metoder til at undgå kolde hænder

Selvom alle oplever at have kolde hænder fra tid til anden, er det ikke normalt at fryse i varmen. Dog er det ikke så svært at komme til livs, som du måske tror. Langt de fleste tilfælde af kolde hænder er nemlig relateret til en inaktiv livsstil, stress eller et højt forbrug af tobak og alkohol. Ved at trække i løbeskoene, spise sundere og undgå skadelige substanser reducerer du kuldefornemmelsen i dine hænder, samtidig med at du får en sundere hverdag. Du kan også bruge hjælpemidler som massageruller og massagebolde med små pigge, der sætter fut i blodomløbet, når du ruller dem mellem hænderne.

massageruller til hænder

Tryk på foto for at se vores udvalg af massageruller.

Der er derfor god grund til at kaste dig over grøntsagerne og komme ned i sportshallen eller ud i den friske luft. Fysisk aktivitet er godt for vores mentale velvære. Det giver mere overskud, minimerer risikoen for langvarig stress og forbedrer blodomløbet i kroppen. Fysisk inaktivitet, usunde vaner og dårligt mental velvære har en større påvirkning på kroppen, end vi lige går og tror. Humør og helbred hænger uløseligt sammen, så livsstilændringer er aldrig spild af tid. 

Venepumpeøvelser for hænderne

Som et alternativ eller supplement til sport kan du lave venepumpeøvelser for hænderne. Det er en udbredt teknik indenfor sundhedssektoren, især når det gælder genoptræning og behandling af forskellige former for kropsgener. Hvis du laver venepumpeøvelser hver dag, forbedrer du dit blodomløb i kroppen og får varmere hænder. Her er nogle ideer til, hvilke venepumpeøvelser du kan lave: 

  • Stræk armene i vejret og spred fingrene, så de er godt spredt fra hinanden. 
  • Knyt derefter hænderne og træk dem ned mod brystkassen. Fortsæt øvelsen adskillige gange.
  • Du kan også træne hele kroppen. Læg dig på en yogamåtte og hold bagdelen løftet, mens du hviler hænderne mod gulvet og trækker vejret ind og ud. Gentag det et par gange i korte intervaller. 

Ovenstående er blot et udpluk af gode venepumpeøvelser for hænderne og resten af kroppen. Der findes mange flere af dem. Forhør dig hos din læge eller find videoer på internettet. Ved at opbygge en daglig rutine med venepumpeøvelser vil du ofte opleve positive resultater på kort tid. Desuden er det sundt og rart for kroppen. 

træne fingrene

Sammenhængen mellem sovende fingre og kolde hænder

Hvorfor har jeg kolde hænder? Og har det noget at gøre med mine sovende fingre? Det er et godt spørgsmål, for sovende- og kolde lemmer har mange ting til fælles. Når kroppen sover, har det som regel noget at gøre med blodtilførslen, men det kan også skyldes fysisk overanstrengelse og uhensigtsmæssige fysiske gentagelser, for eksempel i forbindelse med kontorarbejde. 

Sovende fingre føles stikkende, nærmest brændende. På samme måde som intens kulde. Men hvorvidt årsagen til dine sovende fingre og dine kolde hænder er den samme, kan være svært at konstatere. Måske er det noget så harmløst som en forkølelse, eller en sær soveposition, eller også skyldes det alvorligere lidelser som gigt. Det er derfor en god idé at tage en snak med din læge, hvis du hyppigt har sovende fingre og kolde hænder. 

iskolde haender

Psykiske lidelser kan lede til fysiske symptomer 

Mange er ikke klar over, at gener som kolde hænder og sovende fingre også kan være et symptom på psykiske lidelser som for eksempel angst. Af og til manifesterer vores følelser sig i kroppen, enten som følge af adrenalinen fra angst eller nervøsitet, eller fordi de ønsker at fortælle os noget. Generaliseret angst er især kendt for at lede til fysiske gener. 

Grunden til dette er, at kroppen er i konstant alarmberedskab og aldrig rigtigt slapper af. Kolde hænder er et af resultaterne, men det kan også medføre en stikkende fornemmelse i fingrene, som minder lidt om når hænderne sover. For når du føler dig bange, stresset eller konstant er utilpas, tror kroppen, at du er i fare. Hvis din hverdag er præget af angst eller lignende psykiske problemer, bør du tale med nogen om det. Der er masser af professionel hjælp at hente.  

kolde fingre

Gener påvirker vores forhold til kulde

Det er ingen hemmelighed, at vi reagerer forskelligt på kulde. Du kender det sikkert fra din vennegruppe. Mens nogle altid render rundt med tykke halstørklæder og skiunderbukser, tuller andre rundt i en tynd bluse og hævder, at de har det varmt. På samme måde er der også stor forskel på, hvor højt vi skruer op for varmen rundt om i de små hjem.  

For mens livsstil og mental velvære har en enorm påvirkning på, hvor varmt eller koldt vi har det i hænderne, er der også en genetisk – endda en social – faktor at tage hensyn til. For eksempel er det alment kendt, at kvinder fryser mere end mænd, fordi temperaturen på deres hud er lavere. Derudover har studier også vist, at følelsen af at fryse kan være arvelig. Det er nemlig en mærkelig ting, kulde. Sommetider er det fysisk, en altopslugende fornemmelse i både næse, hænder og fødder, andre gange er det en følelse - og den smitter. Hvis menneskene omkring os fryser, er der en god chance for, at vi også kommer til det.  

Når kolde hænder skyldes en underliggende sygdom

Selvom vi har fået adgang til artikler og opslagsværker om sundhed og velvære på internettet, erstatter det ikke et lægebesøg. For hvis dine kolde hænder er et vedvarende problem, som generer dig i din hverdag, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp med det samme. 

Især hvis du opdager hævelser eller ændringer i hudfarven, eller har andre ledsagende symptomer, som bekymrer dig. Af og til har kolde hænder nemlig en underliggende årsag, og derfor er det aldrig spild af tid at tage et smut forbi lægen - for det er langt lettere at kurere lidelser, hvis de bliver opdaget i god tid. Desuden er det svært at vide, om dine langvarige fysiske gener er noget at bekymre sig om. I sidste ende er lægehuset det bedste sted at få svar på dine problemer.

altid kolde haender

Sådan holder du dig varm

Desværre slipper vi sjældent af med kolde hænder fra den ene dag til den anden, især ikke hvis der er en underliggende årsag til, at vi fryser. Så hvordan holder du dig varm indtil, du er kommet problemet til livs? Klæd dig på i lag, og sørg for at dine fødder altid er dejligt varme, da det påvirker resten af kroppen. Brug for eksempel et par luksus hyggesokker af det lækreste uld, der med sine temperaturregulerende egenskaber kan bruges både sommer og vinter.

uldsokkerHjemmefutter - Tryk på foto for mere information.

Andre faktorer som har indflydelse på, hvor varme eller kolde vi er, inkluderer væskeindtag, vitaminer og energiniveau. Hvis vi ikke drikker nok vand i løbet af dagen, har sovet dårligt eller lider af vitaminmangel er der stor sandsynlighed for, at vores tænder klaprer, og vi vikler os ind i et tykt tæppe foran fjernsynet. Ved at tage et par praktiske forholdsregler reducerer du risikoen for at føle dig kold i din hverdag. Og virker det ikke, er en varm kop te altid rar. Især om vinteren. 

Har du spørgsmål til artiklen eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk