Søvnapnø er en lidelse, der gør, at du stopper med at trække vejret, mens du sover. Din hjerne vil forsøge at beskytte dig ved at vække dig, så du kan trække vejret, hvilket resulterer i en urolig og afbrudt nattesøvn.
Over tid kan denne tilstand føre til alvorlige komplikationer. Dog er lidelsen ofte meget håndterbar, især hvis man nøje følger de foreskrevne behandlinger.
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en tilstand, hvor du stopper med at trække vejret, mens du sover. Ordet "apnø" stammer fra det græske ord for "åndeløs." Søvnapnø opstår, fordi vejrtrækningen stopper under søvn.
Dette kan enten skyldes en blokering af luftvejene (obstruktiv søvnapnø) eller fordi hjernen ikke styrer vejrtrækningen korrekt (central søvnapnø).
Den manglende ilt aktiverer en overlevelsesrefleks, der vækker dig lige nok til at genoptage vejrtrækningen.
Selvom denne refleks holder dig i live, forstyrrer den også din søvncyklus.
Du forhindres i at få en dyb, afslappende søvn og det kan have andre konsekvenser, herunder at lægge pres på hjertet, hvilket kan føre til potentielt livstruende komplikationer.
Hvem rammes af søvnapnø?
Søvnapnø kan ramme alle, lige fra spædbørn og børn til voksne og ældre. Obstruktiv søvnapnø er dog mere almindelig under visse omstændigheder og blandt visse grupper:
- Før 50-årsalderen er det mere almindeligt hos mænd. Efter 50-årsalderen rammer det kvinder i samme omfang.
- Risikoen for at udvikle søvnapnø stiger med alderen.
- Overvægt eller fedme øger risikoen markant.
Central søvnapnø ses oftest hos følgende grupper:
- Personer, der tager opioidbaserede smertestillende midler.
- Voksne over 60 år.
- Personer med hjertesygdomme som atrieflimren eller hjertesvigt.
Hvor almindelig er søvnapnø?
Søvnapnø er ikke særlig almindeligt, men tilstanden er udbredt. Eksperter anslår, at omkring 5-10 % af verdens befolkning er ramt af lidelsen.
Hvordan påvirker søvnapnø min krop?
For at forstå, hvordan søvnapnø fungerer, giver det god mening først at få indblik i vores søvncyklus. Søvn sker i flere stadier:
- Stadie 1: Let søvn. Dette er et kort stadie, der begynder lige efter, at du falder i søvn. Det udgør omkring 5 % af din totale søvn.
- Stadie 2: Dybere søvn. Dette stadie er dybere og udgør omkring 45 % til 50 % af al den tid, du sover (dette tal stiger, efterhånden som du bliver ældre).
- Stadie 3: Langsom bølgesøvn. Dette er det dybeste søvnstadie og udgør omkring 25 % af den tid, du sover (dette tal falder med alderen). Det er meget svært at vække nogen i stadie 3 søvn, og at vågne direkte fra det resulterer normalt i "søvninerti", en tilstand af "mental tåge" og langsommere tænkning. Parasomnier som søvngængeri og søvntaleri sker i dette stadie.
- REM-søvn: REM står for "rapid eye movement" eller hurtige øjenbevægelser. Dette er drømmestadiet. Når en person er i REM-søvn, kan du se deres øjne bevæge sig under øjenlågene.
Når du falder i søvn, begynder stadie 1. Herefter bevæger du dig frem og tilbage mellem stadierne 2 og 3. Til sidst bevæger du dig ind i REM-søvnen og du begynder at drømme.
Herefter påbegyndes en ny cyklus og du går tilbage til stadie 1 eller 2. En cyklus tager normalt omkring 90 til 110 minutter, før en ny begynder.
De fleste mennesker gennemgår fire eller fem cyklusser pr. nat, forudsat at de får ca. otte timers søvn.
Hvordan søvnapnø forstyrrer din søvncyklus
Din hjerne overvåger konstant kroppens tilstand og justerer hjertefrekvens, blodtryk, vejrtrækning osv. Når du stopper med at trække vejret på grund af apnø eller hypopnø, kan iltniveauet i dit blod falde.
- Apnø: Dette er, når du stopper med at trække vejret under søvn eller har næsten ingen luftstrøm. Ordet stammer fra de græske rødder “a” (ikke) og “pnea” (vejrtrækning), hvilket samlet betyder "åndeløs."
- Hypopnø: Dette kombinerer de græske rødder “hypo” (lav eller under) og “pnea.” Det betyder "lav vejrtrækning" eller "under-vejrtrækning," hvor du ikke trækker vejret nok til at opretholde normale iltniveauer i blodet.
Din hjerne reagerer på fald i iltniveauet — fra enten apnø eller hypopnø — ved at udløse en slags nødsituation, der vækker dig lige nok til at genoptage vejrtrækningen.
Når du begynder at trække vejret igen, forsøger din hjerne automatisk at genoptage søvncyklussen.
Jo mere alvorlig din søvnapnø er, desto hyppigere vil afbrydelserne ske. Apnø/hypopnø-indekset (AHI) angiver det gennemsnitlige antal apnø- eller hypopnø-episoder pr. time. AHI bruges til at bestemme graden af søvnapnø:
- Mild søvnapnø: AHI mellem 5 og 15. Det betyder 5 til 15 episoder pr. time. Hvis der ikke er andre symptomer, kan det blive vurderet som ikke alvorligt nok til behandling.
- Moderat søvnapnø: AHI mellem 15 og 29. Det betyder, at en person, der sover otte timer, stopper med at trække vejret og/eller vågner 120 til 239 gange.
- Svær søvnapnø: AHI på 30 eller mere. Det betyder, at personen stopper med at trække vejret og/eller vågner 240 gange eller mere under otte timers søvn
Obstruktive episoder, som er meget korte, kan opstå i ethvert søvnstadie. De er mest almindelige i stadie 1, stadie 2 og REM-søvn. Derfor er det normalt, at folk ikke husker disse episoder og måske ikke ved, at de har et problem, før symptomerne bliver tydelige. Centrale episoder er mest almindelige i stadierne 1 og 2, men kan også forekomme i andre stadier.
Hvad er symptomerne på søvnapnø?
Søvnapnø har mange symptomer, hvoraf nogle er lettere at opdage end andre. Symptomerne inkluderer:
- Følelse af træthed eller udmattelse ved opvågning. Selv efter en hel nats søvn føler folk med søvnapnø sig ofte ekstremt trætte.
- Søvnig i vågen tilstand. I mere alvorlige tilfælde kan denne tilstand føre til døsighed under kørsel, arbejde eller andre aktiviteter.
- Snorken. Er et almindeligt tegn på søvnapnø, men ikke alle med søvnapnø snorker. Det er også muligt at have søvnapnø uden at snorke.
- Humørforandringer. Depression og angst er almindelige symptomer på søvnapnø.
- Forstyrrelser i hjernefunktionen. Disse kan omfatte hukommelsestab, koncentrationsbesvær eller andre kognitive problemer.
- Gentagne opvågninger i løbet af natten. Et symptom der kan være svært at opdage, da man ofte ikke husker at være vågnet eller årsagen til det. Mange tilskriver fejlagtigt denne opvågning andre årsager, som fx halsbrand eller behovet for at gå på toilettet.
- Pause i vejrtrækningen under søvn, som andre bemærker. En ægtefælle, partner eller anden pårørende bemærker disse symptomer, mens du sover.
- Unormale vejrtrækningsmønstre. Cheyne-Stokes vejrtrækning (CSB) er et karakteristisk mønster, der kan forekomme ved central søvnapnø. CSB medfører hurtig vejrtrækning, der bliver dybere og derefter langsommere, indtil vejrtrækningen stopper helt. Efter nogle sekunders pause genoptages vejrtrækningen, og mønsteret starter forfra.
- Søvnløshed.
- Varm skulderen
- Nattesved og uro om natten
- Seksuel dysfunktion.
- Opvågning med fornemmelse af åndenød eller kvælning
- Hovedpine, især om morgenen
Søvnapnø hos børn kan vise sig på lidt anderledes måder end hos voksne. Symptomerne inkluderer:
- Hyperaktivitet, koncentrationsbesvær eller dårlig præstation i skolen. Dette kan ligne symptomer på ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet).
- Højlydt snorken.
- Sengevædning.
- Hyppige bevægelser med arme eller ben under søvn.
- At sove i usædvanlige positioner eller med nakken strakt bagud.
- Refluks (halsbrand) eller nattesved.
Hvad forårsager søvnapnø?
Søvnapnø skyldes ofte specifikke faktorer, og der er beviser for, at tilstanden kan være arvelig. Overordnet set findes der tre hovedformer for søvnapnø, som adskiller sig i, hvordan og hvorfor de opstår. Disse typer er:
- Obstruktiv søvnapnø (OSA): Denne form skyldes en blokering i luftvejene, ofte på grund af afslapning af halsens muskler eller forsnævringer i luftvejene.
- Central søvnapnø (CSA): Denne type opstår, når hjernen ikke sender de korrekte signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen.
- Blandet/kompleks søvnapnø: En kombination af obstruktiv og central søvnapnø, hvor begge mekanismer spiller en rolle.
Obstruktiv søvnapnø (OSA)
Dette er den mest almindelige form for søvnapnø. Den opstår, når musklerne i hoved og hals slapper af under søvnen. Det får det omgivende væv til at presse på dit luftrør, hvilket forhindrer luften i at passere frit igennem.
Central søvnapnø
Denne form for søvnapnø opstår på grund af et problem i hjernen. Under normale omstændigheder styrer hjernen din vejrtrækning hele tiden, også når du sover. Central søvnapnø opstår, når hjernen ikke sender de nødvendige signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen.
Central søvnapnø kan skyldes flere faktorer, herunder:
- Hjertesvigt
- Lave iltniveauer i blodet (hypoxi) fx på grund af højder.
- Skader på nervesystemet, især i hjernestammen (som styrer vejrtrækningen) eller dele af rygmarven.
- Behandling af obstruktiv søvnapnø med CPAP, hvor det kan udløse central apnø (typisk forsvinder dette ved konsekvent brug af CPAP).
- Nervesygdomme, såsom amyotrofisk lateral sklerose (ALS, også kendt som Lou Gehrigs sygdom).
Blandet/Kompleks søvnapnø
Der findes også en blandet eller kompleks type søvnapnø. Denne form er en kombination af både obstruktive og centrale episoder.
Hvordan diagnosticeres søvnapnø?
Diagnosen af søvnapnø indebærer typisk, at en sundhedsprofessionel stiller spørgsmål om dine symptomer og din sygehistorie. Hvis de på baggrund af dette mistænker søvnapnø, vil de sandsynligvis anbefale, at du gennemgår en søvnapnø test.
Hvilke tests bruges til at diagnoticere søvnapnø?
De mest almindelige tests for søvnapnø inkluderer:
- Overnatningssøvnstudie (polysomnografi): Dette er en test, hvor du sover i en medicinsk facilitet (ofte kaldet et "søvnlaboratorium"), der er specielt udstyret til at være så komfortabelt som muligt, mens din søvn overvåges. Testen indebærer brug af sensorer, der registrerer din hjertefrekvens, vejrtrækning, blodets iltniveau, hjernebølger og mere. Eksperter betragter denne test som guldstandarden til diagnosticering af søvnapnø.
- Hjemmesøvnapnøtest: Denne test giver dig mulighed for at udføre et søvnstudie derhjemme. Den minder om et overnatningssøvnstudie, men omfatter ikke overvågning af hjernebølger. Denne test kan ikke diagnosticere central søvnapnø og er normalt ikke en mulighed, hvis læger mistænker mere alvorlig søvnapnø eller hvis du har andre søvnforstyrrelser eller medicinske tilstande. Når en hjemmetest ikke viser tegn på søvnapnø, anbefaler eksperter ofte at bekræfte dette med et overnatningssøvnstudie.
Tryk på foto for at læse mere om CPAP puden
Hvordan behandles søvnapnø, og findes der en kur?
Behandlingen af søvnapnø afhænger af typen og sværhedsgraden af tilstanden. Selvom ingen af behandlingerne kurerer søvnapnø, kan de hjælpe med at forhindre apnø-episoder, reducere hvor ofte de opstår, eller mindske deres alvor.
Mulige behandlinger inkluderer:
- Ikke-medicinske behandlinger: Livsstilsændringer som vægttab, rygestop eller ændringer i søvnposition med en CPAP pude kan hjælpe.
- Positivt luftvejstryk (PAP) og adaptive ventilationsenheder: Disse apparater leverer kontinuerligt lufttryk for at holde luftvejene åbne under søvn. De omfatter CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), BiPAP og andre lignende teknologier.
- Orale apparater (mundstykker): Disse er specielt designede enheder, der hjælper med at holde luftvejene åbne ved at justere kæbens eller tungens position.
- Nervestimulatorer: Enheder, der stimulerer nerverne for at hjælpe med at forhindre luftvejsblokeringer under søvn.
- Kirurgi: I visse tilfælde kan kirurgiske indgreb være nødvendige for at fjerne eller reducere væv, der blokerer luftvejene, eller for at omforme luftvejens struktur.
- Medicin (kun til central søvnapnø): Medicin kan i nogle tilfælde bruges til at forbedre vejrtrækningen ved central søvnapnø.
Alternative behandlinger
Disse ikke-medicinske tilgange kan typisk forbedre obstruktiv søvnapnø eller afhjælpe den. Selvom de ikke er en egentlig kur, kan de reducere apnø-episoder, så de ophører eller ikke længere er alvorlige nok til at forårsage symptomer. Disse behandlinger inkluderer:
- Vægttab: Et vægttab på 10 % kan markant forbedre søvnapnø hos personer med overvægt eller fedme.
- Soveposition og hjælpemidler: At sove på ryggen øger risikoen for søvnapnø. Specielle støttepuder og lignende hjælpemidler kan hjælpe med at ændre sovepositionen
- Næsesprays, næsestrips osv.: Disse håndkøbsprodukter forbedrer vejrtrækningen ved at gøre det lettere for luft at passere gennem næsen. De kan ikke hjælpe ved moderat eller svær søvnapnø, men kan nogle gange afhjælpe snorken og mild søvnapnø.
- Behandling af underliggende sygdomme: Behandling af tilstande som hjertesvigt kan ofte forbedre central søvnapnø.
Hvad kan eller bør jeg undgå at spise eller drikke, hvis jeg har søvnapnø?
Personer med søvnapnø bør være opmærksomme på visse mad- og drikkevarer, da de kan påvirke tilstanden i negativ retning. Det anbefales, at du:
Undgår overdrevet alkoholindtag: Alkohol afslapper musklerne i halsen, hvilket kan forværre søvnapnø.
Begrænser brugen af sovepiller eller andre beroligende midler: Disse kan forårsage dybere sedation, hvilket kan forværre vejrtrækningsproblemer under søvn.
Undgår rekreative stoffer eller medicin, der medfører kraftig sedation: Disse kan forværre symptomerne på søvnapnø og gøre det vanskeligere at vågne op under apnø-episoder.
Din læge kan rådgive dig om specifikke lægemidler eller stoffer, der bør undgås, og hjælpe dig med at minimere deres virkninger. Hvis du er i tvivl, bør du altid konsultere en læge for at få individuel vejledning.
Sådan håndteres symptomerne
Søvnapnø er en tilstand, der kan forstyrre dit liv markant og øge risikoen for livstruende komplikationer. Derfor bør du ikke forsøge at selvdiagnosticere eller selvbehandle denne tilstand. Gør følgende hvis du har mistanke om, at du lider af søvnapnø:
- Planlæg en aftale med en søvnspecialist: Kontakt en søvnspecialist direkte eller bed din egen læge om en henvisning.
- Følg lægens anbefalinger nøje: Sørg for at følge alle foreskrevne behandlinger og anbefalinger, da konsekvent behandling er afgørende for at kontrollere symptomerne og forhindre komplikationer.
- Indarbejd livsstilsændringer: Hvis anbefalet, kan vægttab, forbedrede søvnbetingelser samt et formindsket indtag af alkohol eller sedativer hjælpe med at reducere symptomer.
- Brug hjælpemidler korrekt: Hvis du bruger en CPAP-maskine eller et mundstykke, skal du sørge for, at det passer ordentligt, ligesom du bør bruge det konsekvent hver nat.
Hvorfor proffesionel hjælp er vigtig:
Selvom søvnapnø kan virke som en almindelig søvnforstyrrelse, kan den føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, såsom hjertesygdomme og slagtilfælde. Professionel hjælp sikrer en korrekt diagnose og behandling, hvilket kan forbedre din søvnkvalitet og generelle helbred markant.
Hvis du har problemer med behandling eller symptomer, bør du straks kontakte din læge for yderligere hjælp og justeringer i din behandlingsplan.
Diagnose
Hvis du har mistanke om, at du eller en pårørende har søvnapnø, kan du hjælpe en fagperson med at stille diagnosen. Her er nogle måder, hvorpå du kan bidrage til processen:
- Optag video og lyd under søvn: Video- og lydoptagelser er nyttige. Optagelser, hvor vejrtrækningen kan høres tydeligt, kan give vigtig information om snorken, vejrtrækningspauser eller andre usædvanlige mønstre, som kan indikere søvnapnø.
- Observer og notér symptomer: Hold øje med symptomer som snorken, vejrtrækningspauser, uro under søvn eller unormale sovepositioner. Notér, hvor ofte symptomerne opstår, og under hvilke forhold de er værst.
- Skriv en søvnhistorik: Lav en kort beskrivelse af sovemønstre, herunder træthed i dagtimerne, vanskeligheder med at falde i søvn eller hyppige opvågninger. Dette kan give lægen et bedre overblik over problemets omfang.
Denne type dokumentation kan give fagpersoner en bedre forståelse af problemet og fremskynde diagnosen, så den rette behandling kan påbegyndes hurtigt.
Hvor hurtig vil jeg føle mig bedre efter behandling?
Den tid, det tager at komme sig eller føle sig bedre efter behandling for søvnapnø, afhænger af den specifikke behandling og din situation. Her er nogle faktorer og tidsrammer at overveje:
- Umiddelbare forbedringer: Mange personer oplever forbedringer næsten med det samme, især hvis de bruger en positivt luftvejstryk-enhed (PAP), som CPAP maskine. En god nats søvn med korrekt behandling kan give mærkbare resultater allerede næste dag.
- Længere tidsramme: For nogle kan det tage tre til seks måneder med konsekvent brug af behandlingen hver nat for at mærke de fulde fordele. Dette gælder især for personer med mere alvorlig søvnapnø eller dem, der har brug for tid til at vænne sig til behandlingen.
- Justeringsperiode: Hvis du bruger en PAP-enhed, kan det tage tid at finde de rigtige indstillinger (en proces kendt som “titrering”), især med ældre enheder. Moderne enheder justerer ofte automatisk til dine behov, hvilket kan reducere denne periode.
- Tilvænning til udstyr: For dem, der bruger en maske til PAP-behandling, kan det kræve lidt tid at vænne sig til at sove med masken. De fleste overvinder dog dette hurtigt og oplever betydelige forbedringer i søvnkvaliteten. Her kan det være gavnligt at supplere med en CPAP pude, som er udformet med henblik på at give plads til CPAP maske og tilhørende slanger.
Hvornår skal du forvente forbedringer?
Det varierer i forhold til den konkrete tilstand og behandling. Mange ser gradvise forbedringer i energi, koncentration og humør, efterhånden som behandlingen fortsætter.
Konsekvent brug af behandlingen hver nat er afgørende for at opnå de bedste resultater og forhindre symptomer i at vende tilbage.
Prognose for søvnapnø
Udsigterne for søvnapnø afhænger af flere faktorer, herunder tilstandens sværhedsgrad og type. Dog er konsekvent overholdelse af behandling normalt den vigtigste faktor, der bestemmer, hvordan søvnapnø påvirker dit liv.
Vigtigheden af behandling:
- Effekten af behandling: At følge behandlingen nøje kan markant forbedre søvnkvaliteten, reducere symptomer og forhindre komplikationer.
- Risiko ved at stoppe behandling: Mange mennesker starter behandling, f.eks. med positivt luftvejstryk (PAP-enheder), men stopper efter en måneds tid. Dette kan øge risikoen for komplikationer og føre til forringelse af tilstanden.
Hvad kan behandling betyde for dig?
- Behandling kan reducere symptomer som træthed, dårlig søvnkvalitet og andre sundhedsrisici.
- Den kan også mindske risikoen for alvorlige komplikationer som hjertesygdomme, slagtilfælde og dagligdags døsighed, der kan føre til ulykker.
For at opnå de bedste resultater er det vigtigt at gøre behandlingen til en fast del af din rutine. Hvis du har problemer med at følge behandlingen, bør du kontakte din læge for at finde løsninger, der gør det lettere for dig at holde fast i den.
Vi anbefaler altid, at du konsulterer egen læge for yderligere vejledning og behandling.
Du kan selvfølgelig altid sende os en mail kundeservice@hafaro.dk, hvis du har brug for flere råd omkring søvnapnø
