• Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Hvad er nedsunken forfod

Nedsunken forfod er en almindelig fodlidelse, der kan forårsage smerter og ubehag. Tilstanden skyldes, at de tre midterste tæers grundled er sunket. Det betyder at belastningen ved gang og løb nu kommer på trædepuden i midten, fremfor på trædepuderne bag henholdsvis storetå og lilletå som normalt. Trædepudens fedtvæv forsvinder, så der ikke længere beskyttes mod tryk, når du støtter på foden.

nedsunket forfod

Symptomerne på nedsunken forfod kan variere fra person til person, men de mest almindelige symptomer omfatter smerter og ømhed i foden, især når du står eller går. Det er også helt almindeligt at opleve træthed i foden. Nedsunken forfod kan desuden forårsage ømhed og smerter i anklerne, knæene og hofterne.

Behandling af nedsunken forfod afhænger af sværhedsgraden af tilstanden. Har man blødt eller redressabelt forfodsfald vil et let tryk med eksempelvis en forfodspelotte kunne udrette fodens og tæernes stilling. Har man derimod fikseret forfodsfald, er det sjældent muligt at løfte foden på plads. Generel behandling af nedsunken forfod kan omfatte ortopædiske indlægssåler, nedsunken forfod øvelser, medicin eller kirurgi.  

nedsunken forfod

Hedder det nedsunken forfod eller nedsunket forfod?

Begge stavemåder er korrekte og ingen er i tvivl om, hvad du mener, uanset om du kalder det nedsunken forfod eller nedsunket forfod. Kært barn har mange navne og derfor er det heller ikke usædvanligt at støde på betegnelser som nedfalden forfod, forfodsfald eller forfodsnedfald, der alle dækker over den samme degenerative tilstand i forfoden. For at undgå unødig forvirring vil vi i denne artikel udelukkende bruge betegnelsen ”nedsunken forfod”, som er den mest udbredte.

Hvad er årsagerne til nedsunken forfod?

Nedsunken forfod er en almindelig fodlidelse, der til dels kan være arveligt betinget, men ofte skyldes at de ledbånd og muskler, som er med til at opretholde fodens naturlige tværbue, svækkes med alderen. Smalt fodtøj og stiletter med minimal plads til forfoden kan være med til at udvikle og forværre situationen. Omvendt kan træning af forfoden være med til at bedre lidelsen og mindske symptomerne.

Hvordan behandler man nedsunken forfod?

Behandling af nedsunken forfod omfatter varierende aflastningsprodukter til fødderne som for eksempel forfodspuder af gel eller indlægssåler med pelotte, men også træning af forfod og tæer, samt kirurgi er en del af behandlingsmulighederne ved nedsunken forfod. Indlægssåler af ortopædisk karakter med indbygget pelotte hjælper med at støtte forfoden og dermed reducere smerter.

nedsunken forfod bold

Spikeybold med vibration - Tryk på foto for mere information.

Styrketræning og øvelser hjælper med at styrke sener, led og muskler. Medicin kan hjælpe med at lindre smerter og hævelser men kan ofte undgås, hvis du i stedet træner din forfod med en fodrulle eller massagebold. I alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendigt.

Hvordan kan man forebygge nedsunken forfod?

Forebyggelse af nedsunken forfod kan i mange tilfælde klares ved at bruge rummeligt fodtøj, der ikke er smallere end foden er bred. Stiletter og andre høje sko, hvor kroppens vægt og tryk centreres omkring forfoden bør undgås så vidt muligt. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at styrke fodens muskler og ledbånd ved hjælp af øvelser.

nedsunket forfod ovelser

Hvordan konstateres nedsunken forfod?

For at konstatere nedsunken forfod skal du have din læge eller en fodspecialist til at undersøge din fod. Foden bliver vurderet i belastet og afslappet tilstand, ligesom der kigges på tegn af hård hud, der har det med at samle sig under foden, der hvor der er mest tryk.

Nedsunken forfod efter graviditet

Nedsunken forfod er et almindeligt problem, som mange kvinder oplever efter graviditet. Det skyldes, at foden udvides og ændrer sig som følge af vægtøgning og ændringer i hormonbalancen under graviditeten.

Er nedsunken forfod arvelig?

Nedsunken forfod kan i visse tilfælde være arveligt betinget, men det er ikke den typiske årsag til lidelsen. Ofte er det noget der opstår med alderen, hvor ledbånd og muskler svækkes naturligt, hvis ikke man træner og styrker dem med gode øvelser.

Nedsunken forfod sko

For at lindre smerter og ubehag forårsaget af nedsunken forfod er det vigtigt at bruge fornuftigt fodtøj, som passer til fodens form og størrelse. Sko, der er designet til at trykaflaste og støtte foden, er ofte den bedste løsning. Det er også vigtigt at vælge sko, der er behagelige og har en god pasform.

Nedsunken forfod kan også forårsage smerter under trædepuden. Det skyldes, at trædepuden er udsat for ekstra pres, når foden er bøjet udover det normale. For at lindre smerterne er det vigtigt at bære sko, der har en god stødabsorbering og støtte.

Bedste forfodsindlæg

Forfodsindlæg er et godt valg, hvis du har nedsunken forfod, så længe du husker at træne sener, led og muskler også. Et forfodsindlæg er designet til at give ekstra støtte, aflastning og komfort til foden. Det er vigtigt at vælge et indlæg, der passer til fodens form og størrelse og som samtidig er behageligt at have på. Hos Hafaro har vi vejledt rigtige mange mennesker med nedsunken forfod, og derfor ved vi hvilke forfodsindlæg, der er de bedste og mest effektive.

bedste forfodsindlaeg

Forfodsindlæg med tåskiller - Tryk på foto for mere information.

Hvor lang tid tager det for nedsunken forfod at helbredes?

Man kan ikke nødvendigvis helbrede en nedsunken forfod, men man kan forebygge at tilstanden forværres, ligesom man kan aflaste og lindre symptomerne. Det kan tage flere måneder, afhængigt af den enkelte tilstand. Det er vigtigt at følge lægens anbefalinger og at bruge de rigtige sko og indlæg. På den måde kan du reducere smerter og fremskynde helingsprocessen.

Det er også vigtigt at undgå at overbelaste foden. Undgå at stå eller gå for længe og husk at holde pauser, når det er nødvendigt. Hold dig langt væk fra sko, der er for stramme eller for løse, da det kan forværre tilstanden. Lyt til dine fødder, de skal nok fortælle dig, hvis de ikke er tilfredse med situationen.

Hvis du følger anbefalingerne om træning af forfod og tæer og bruger de rigtige sko og indlæg, kan du ofte mærke en positiv forskel indenfor få uger. Det er dog vigtigt at huske, at det kan tage længere tid, hvis tilstanden er alvorlig.

Kan man forhindre nedsunken forfod? 

Følger du de allerede nævnte anvisninger omkring forebyggelse og behandling af nedsunken forfod, kan du i lagt de fleste tilfælde undgå lidelsen. Det er vigtigt at bruge fodtøj, som er rummeligt nok til, at dine fødder kan være i det. Tæer og forfod må ikke blive klemt.

Alle muskler i kroppen svækkes med alderen, hvis ikke vi træner og styrker dem, det gælder også for fodmuskulaturen. Du kan med fordel gøre det til en daglig rutine at rulle dine fødder over en fodrulle eller en massagebold, når du alligevel ser TV eller foretager dig andre stillesiddende aktiviteter. Endelig er det vigtigt at holde vægten inden for det normale, da overvægt øger presset på fødderne og forværrer symptomerne på nedsunken forfod.

Hvordan føles nedsunken forfod?

Nedsunken forfod kan være meget smertefuldt. Det kan føles som om, foden er træt - især efter at have gået eller stået i længere tid ad gangen. Det øget tryk på huden under de tre midterste tæer, vil ofte danne hård hud, ligesom et øget tryk på de nerver, der går ud i tæerne, kan komme til udtryk som en sovende fornemmelse. Nogle føler at de ”træder på knoglerne” eller på en klump.

nedsunken fod fodklinik

Hvordan ser nedsunken forfod ud

Nedsunken forfod kan gøre foden bredere og mange vil opleve, at den synker ned på midten af forfodens trædepuder, så fodens tværbue nærmest bliver uformet.

Er der en kur mod nedsunken forfod?

En egentlig kur mod nedsunken forfod findes ikke. Men træner og styrker du fodens muskler, kan du komme langt og undgå rigtig mange fodskavanker.

Hvad er en forfodspelotte?

En pelotte er slags ortopædisk pude, der bruges til at behandle nedsunken forfod. Pelotten løfter forfoden op på plads, når den belastes ved gang eller løb. Pelotter fås både løse eller som såler med indbygget pelotte.

pelotte

Kan børn have nedsunken forfod?

Ja, det kan de godt. Nedsunken forfod kommer til udtryk som lav fodbue hos børn, men det opleves sjældent som et problem.

Er der risiko for komplikationer ved nedsunken forfod?

Nedsunken forfod kan føre til smerter og ubehag og kan også føre til andre komplikationer, hvis ikke tilstanden behandles. For når fødderne gør ondt, begynder vi at kompensere for smerterne ved at bevæge os anderledes og det øger risikoen for overbelastning og skader i andre dele af kroppen. Det er derfor vigtigt at få behandling, hvis du har tegn på nedsunken forfod

Kontakt os på 91 25 21 61 eller på mail til kundeservice@hafaro.dk, hvis du har brug for hjælp til nedsunken forfod.