Gigt i fingrene er et almindeligt problem, der kan forårsage smerte, stivhed og hævelse i fingrene. Der er to typer gigt, der påvirker fingrene: slidgigt og leddegigt. Slidgigt er den mest almindelige form for gigt, mens leddegigt er en mere alvorlig tilstand, der påvirker immunsystemet. I denne artikel beskriver vi begge gigtformer. I første del af artiklen tager vi slidgigt under luppen - hvem rammes typisk af denne tilstand og hvad kan man gøre for at lindre smerter og gener som følge af slidgigt, særligt i forbindelse med gigt i fingrene. Herefter kigger vi nærmere på leddegigt.
Sådan opstår slidgigt
Slidgigt er en invaliderende og smertefuld tilstand, som kan gøre det svært at udføre hverdagens opgaver. Gigt opstår, når brusk i leddene nedbrydes. Bruskceller har ikke mulighed for at gendannes ligesom andre typer af celler. Derfor sker der en øget belastning af knogle, ledkapsel og ledbånd, hvilket får knoglen til at reagere ved at danne en ny knogle og udvækster af knogle fra leddet. Leddet bliver dermed tykkere, og knoglen fortættet og misformet. Det ændrede belastningsforhold i leddet medfører, at bevægeligheden nedsættes, hvilket kan føre til betændelse (inflammation) og ikke mindst smerte og stivhed i leddene. Slidgigt rammer ofte hænderne, men kan også påvirke rygsøjle, skuldre, nakke, hofte, albue og fødder. Tilstanden er mere almindelig hos kvinder end hos mænd og opstår normalt efter 40-årsalderen.
Man skelner mellem to typer af slidgigt:
- Slidgigt som er genetisk bestemt
- Slidgigt som kan forklares på baggrund af skader, knoglebrud, deforme led, hårdt fysisk arbejde, overvægt, leddegigt eller andre lidelser i leddene, fx psoriasis gigt.
Symptomer på slidgigt
Slidgigt – eller artrose – er en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges. Sygdommen rammer oftest nakke, ryg, hånd, fod, hofte og knæ – og udvikler sig typisk over mange år. Selvom man kan opleve perioder, hvor gigten udvikler sig hurtigt, så kan der også gå adskillige år mellem de enkelte stadier af forløbet. Symptomerne på slidgigt er:
- Smerter og ømhed omkring leddet
- Stivhed i leddet og vævet omkring leddet
- Skurren og knasen af leddet
- Misdannelse af leddet
- Nedsat bevægelighed
Hvordan føles slidgigt?
Slidgigt kan forårsage smerter, stivhed og hævelse i de berørte led. Nogle mennesker lever fint med slidgigt og føler sig ikke synderligt berørte af sygdommen. Hos andre medfører slidgigten voldsomme smerter, stive led og knasende og skurende lyde i leddene. I visse tilfælde kan der opstå inflammation (betændelse) i leddene, som giver hævede og ømme led og det kan naturligvis påvirke både funktionsevne, mobilitet og livskvalitet for den enkelte person.
I starten af sygdommen provokeres smerterne især ved igangsætning, når leddet efter en pause skal i gang igen. Derfor kan symptomerne være værre om morgenen eller efter hvileperioder, hvorefter bevægelse og træning af fingrene kan hjælpe med at lindre smerter og stivhed. Efterhånden som sygdommen tager til, kan der opstå smerter ved belastning, og til sidst også smerter under hvile.
Gigt i fingrene
Når man er ramt af slidgigt i fingrene, har man ofte nedsat bevægelighed og stive fingre, som også kan blive deforme. Dette kan komme til udtryk i form af knuder på fingerleddene samt en deformitet, der kaldes ulnar deviation, som opstår, når basen af tommelfingeren bevæger sig udad væk fra resten af hånden. Tilstanden medfører ofte besvær med at udføre en lang række dagligdags funktioner med hænderne, men der kan også være gode dage, hvor man er helt smertefri.
Hvem rammes af gigt i fingrene?
Slidgigt er en kronisk sygdom, som rammer mænd og kvinder lige hyppigt. Der er dog forskel på, hvilken form for slidgigt man typisk får. Kvinder har oftere slidgigt i knæ og fingre, mens mænd hyppigere bliver ramt i hofterne. Sygdommen forekommer hyppigere med alderen, men man ved ikke om det skyldes, at slidgigt er en sygdom, som er mange år undervejs, eller fordi leddene bliver gradvist mere svækkede med alderen. Der er sandsynligvis tale om en kombination. De fleste er fyldt 50 år, når de får sygdommen. Arvelighed kan også spille en rolle. I familier, hvor næsten alle medlemmer udvikler slidgigt i adskillige led, har forskere påvist, at der er tale om en fejl i arvemassen. Ledbrusken hos disse personer er ikke så stærkt som normalt grundet kollagen-mangel. Brusken nedbrydes derfor hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.
Gigthandsker - Tryk på foto for mere information.
Hvad kan du gøre for at lindre smerter og problemer med gigt i fingrene?
Selvom det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med medicin eller operation mod slidgigt, så er der også en række ting, du selv kan gøre for at lindre smerter og problemer. Din levevis er hjørnestenen i behandlingen, for med træning og den rette kost kan du lindre dine smerter.
- KOST: En kost med masser af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkorn mindsker dine symptomer og forværringen af sygdommen. Generelt er det en god ide at følge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, som sikrer, at du får alle de nødvendige næringsstoffer.
- MOTION: Dyrk motion og træn din krop stærk. Stærke muskler støtter op om de skadede led, holder slidgigten på afstand og betyder færre smerter.
- TRÆNING: Træn bevægeligheden og dine muskler i hænder og fingre 15 minutter dagligt. Det er med til at holde dine led og muskler i hænder og fingre stærke og smidige. Du kan fx finde gode håndøvelser på nettet, eller du kan konsultere en fysioterapeut.
- HÅNDTRÆNER: Der findes forskellige håndtrænere, der både kan forebygge, styrke og genoptræne hænder og fingre på en nem og skånsom måde. Ved at opbygge muskler i hænder, håndled, underarme og fingre, støttes dine gigtramte led.
- MASSAGE: Massage af fingrene sætter gang i blodcirkulationen og løsner op for stive led og følelsesløshed i fingrene.
- VARME: Det kan afhjælpe gigtsmerter at holde dine led varme med et par gigthandsker, som øger blodcirkulationen og varmen i hænderne dag og/eller nat. Disse gigthandsker er syet med den patenterede celliant™ tråd, som øger iltniveau, blodcirkulation og sårheling. Handskerne giver desuden en mere rolig søvn og reducerer smerter og neuropati.
- TAL MED ANDRE: Krop, sind og smerter hænger sammen. Hvis du har kroniske smerter, så kan det hjælpe at arbejde med dine følelser og tanker for at mindske dine smerter. Søg professionel hjælp og tal med andre, der lever med kroniske smerter.
Fingerrulle massager - Tryk på foto for mere information.
Leddegigt
Leddegigt har det latinske navn reumatoid arthritis (RA). Leddegigt er en alvorlig autoimmun sygdom, der angriber leddene og som også kan forårsage skader på andre organer i kroppen. Tidlig diagnose og behandling er vigtig for at forebygge ledskader og invaliditet. Der findes mange forskellige behandlinger, herunder medicin, fysioterapi og kirurgi, men leddegigt er en kronisk sygdom, og der findes endnu ingen helbredende behandling. Dog er det muligt i et vist omfang at hæmme sygdomsudviklingen, især hvis man diagnosticeres tidligt.
Symptomer på leddegigt
De mest almindelige symptomer på kronisk leddegigt er smerter og stivhed i leddene. De led der oftest rammes er håndled, fingerled, tåled, nakke og rygsøjle. Sygdommen starter typisk hurtigt og rammer mange led. Men i få tilfælde kommer den snigende og sidder i et enkelt led i årevis.
De typiske symptomer på kronisk leddegigt:
- Leddene gør ondt og er hævede og varme.
- Bevægeligheden i leddene aftager
- Stivhed i leddene om morgenen
- Slimsække og seneskeder kan gøre ondt
- Træthed, vægttab og let feber
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, skal du gå til lægen for at få stillet en diagnose. Der findes ikke én test, der kan diagnosticere reumatoid arthritis, så lægen vil se på dine symptomer og din sygehistorie samt bestille blodprøver, røntgenbilleder og evt. UL-scanning og MR-scanning.
Behandling af leddegigt
Behandlingen af leddegigt omfatter normalt medicin, der bremser sygdomsudviklingen og lindrer smerter og inflammation. Ergoterapi, fysioterapi og motion kan også hjælpe med at mindske smerter og stivhed i leddene. Smertelindrende behandling i form af varme, massage, ultralyd og paraffinpakninger kan også hjælpe. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en operation for at reparere beskadigede led.
Hvis leddegigt ikke behandles, vil leddene og de omkringliggende sener og ledbånd blive mere og mere ødelagte, hvilket medfører fejlstillinger af leddene, som kan blive invaliderende. I svære tilfælde og efter flere år, kan der komme symptomer uden for leddene:
- Gigtknuder
- Tørhed i øjne og mund
- Sår, som har svært ved at hele
- Nervebetændelse og tryk på nerver
- Lunge- og hjertesygdom
- Nyrepåvirkning
Årsager til leddegigt
I Danmark har gennemsnitligt op til 7 % af befolkningen kronisk leddegigt. Tre ud af fire er kvinder, og sygdommen rammer alle aldersgrupper, men ses hyppigst mellem 50-70 år.
Den nøjagtige årsag til kronisk leddegigt kendes ikke. Af ukendte grunde reagerer immunsystemet forkert og fremkalder en steril betændelsesreaktion, som angriber kroppens led. Der er formentligt en nedarvet disposition til at udvikle sygdommen, men miljøfaktorer som tobak er en væsentlig risikofaktor.
Hvad kan man selv gøre?
Tidlig diagnostik er vigtig, dvs. inden for de første 3 måneder af sygdommens opståen. Gå til lægen, hvis ét eller flere af dine led hæver op.
- Vær fysisk aktiv, men respekter smerterne og undgå at overbelaste dine led.
- Tag et hvil – også op til flere gange dagligt.
- Din kost skal være alsidig, og det er vigtigt ikke at blive overvægtig.
- Daglig indtagelse af 400 mg kalcium og 20 mg D-vitamin anbefales på grund af øget risiko for knogleskørhed.
Hos hafaro finder du et stort udvalg af håndledsstøtter og har du spørgsmål der vedrører gigt eller har du brug for vejledning omkring motion og træning af gigtramte led, er du velkommen til at kontakte os på mail kundeservice@hafaro.dk
