• Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Derfor er en knæpude god at sove med

Hører du også til dem, der tror, at en knæpude skal bruges som beskyttelse, når du sidder på knæ, så tager du fejl - for en knæpude er nemlig til at sove med! Bevares, du kan selvfølgelig også få knæpuder af skum til havearbejde og dem kan vi varmt anbefale - men det er ikke dem, vi vil fortælle dig mere om her.

knæpude

Det er knæpuder til at sove med, som vi har fokus på her i artiklen, og de har lidt en anden funktion og udformning, end dem man bruger i haven. En knæpude man sover med, aflaster rygmuskulaturen, så du slapper bedre af i kroppen og får en god søvn.

Placerer du en knæpude mellem dine ben, når du sover på siden, hjælper den dig til at få hofter og lårknogler i en parallel position. Det afhjælper smerter i lænden og aflaster ømme muskler.

En knæpude er derfor en rigtig god gave, du kan give dig selv, hvis du har svært ved at sove. Det er nemlig en af de letteste måder at lindre ondt i ryggen, da du giver dine lændemuskler en tiltrængt pause ved at sove med en knæpude. 

Hvorfor bruger man en knæpude og ikke en hovedpude?

For det første så er fyldet ligeligt fordelt i de bedste hovedpuder, for det andet er de forholdsvis store og slet ikke udformet til at ligge mellem dine lår - og netop dét er ikke den bedste løsning, når du skal bruge puden mellem benene. Du sover nemlig ikke med puden mellem knæene, som navnet ellers kunne indikere men mellem lårene.

knæsmerter

Kigger du på dine knæ og underben, vil du se, at de langt fra er lige brede. Dine over- og underben er bredest og bliver så smallere omkring knæskallerne. Hvis en knæpude skal støtte rigtigt, skal den placeres så knæene bliver aflastet og får et “frirum”, der gør, at de ikke støder mod hinanden. Det er dine lårknogler, der skal bære vægten på knæpuden, så dine knæ kommer til at ligge parallelt. Bruger du en hovedpude, bliver det meget svært at få din hofte til at ligge parallelt, simpelthen fordi puden er for tyk og stor.

Så en knæpude den bruger man, fordi den er tilpasset formen på dine lår, hvorimod en god hovedpude er tilpasset din nakke og dit hoved! 

Knæpuden er oftest ergonomisk tilpasset med en fordybning hvor benet skal placeres, fuldstændig som denne knæpude, og jo mindre den fylder, udover det formål den har, jo lettere bliver det at ligge med den. Nogle vælger både at sove med en knæpude mellem lårene og en knæpude mellem læggene, så benene placeres i en parallel position. På den måde undgår du, at knæene overhovedet kommer i berøring med hinanden. 

ergonomisk knaepude

Ergonomisk knæpude - Tryk på foto for mere information.

Hvem har gavn af at sove med en knæpude?

Det korte svar er: Alle der døjer med rygsmerter, lændesmerter eller ondt i knæene og som gerne vil sove på siden kan med fordel bruge en knæpude. Der er dog nogle, der har ekstra god nytte af at sove med en knæpude:

- Hvis du har gigt i enten ryg, lænd eller knæ

- Hvis du har overbelastet den nederste del af ryggen (piskesmæld)

- Hvis du enten venter på en hofteoperation eller lige har fået foretaget en

- Hvis du har et arbejde der belaster musklerne i lænden (for) meget

- Hvis du har fået en knæoperation

- Hvis du er gravid eller overvægtig og tyngden gør det svært at sove på siden

- Hvis du har tendens til hævede ben og fødder 

En knæpude er god lindring efter en knæoperation

En knæoperation kan opleves forskelligt fra person til person, men fælles for de fleste er følelsen af ømhed og uro i benene, når operationen er vel overstået. Når du kommer hjem, er du smertedækket og skal i gang med genoptræning, for det er vigtigt at holde benene i gang. Men når natten falder på, er det meget almindeligt, at du får lidt ondt i knæene og føler uro i benene.

Her kan en knæpude være en god aflastning. Dels placeres puden, så du undgår at komme til at lægge vægten på dine nyopererede knæ, og dels kan du få benet op i hjertehøjde.

Hvis knæet er meget ømt, kan det give god mening at investere i to knæpuder, så du aflaster vægten både over og under knæet. På den måde får dit knæ mindst mulig belastning og din knæoperation mindst mulig betydning for din nattesøvn, og den har du brug for. - Du skal jo være frisk til at træne knæene igen i morgen…

Her kan du se et eksempel på en knæpude der er velegnet til brug efter en knæoperation - det er en lille, klassisk model, til dig der ikke er så bred over hofterne.

knæpude mod rygproblemer

En knæpude kan aflaste ryggen

Ondt i ryggen er nærmest en folkesygdom i Danmark. Men der er heldigvis lindring af finde, hvis det er musklerne du har overbelastet. For har du ondt i ryggen, går det ofte ud over din nattesøvn. Her kan en knæpude give dig den lindring og aflastning af ryggen, der gør, at du vågner frisk og veludhvilet.

Ved at placere lårknoglerne parallelt, når du sover på siden overstrækker og forvrider du ikke dine ømme muskler i ryggen og lænden. Du bliver med andre ord “tvunget” til at sove i en stilling der giver ryggen ro. Dine rygmuskler får den tiltrængte aflastning de har brug for med en knæpude placeret mellem benene.

Her har du lidt mere frihed i forhold til placeringen, for så er det vigtigste jo ikke, at knæene får "frirum", men at ryggen slapper af. Derfor kan du vælge en pude der kan placeres i flere forskellige positioner og vinkler, så du rammer den helt rigtige afstand mellem dine ben og mærker at ryggen får ro.

De allerede nævnte knæpuder er gode til aflastning af ryggen, men du kan også vælge en hjerteformet knæpude af memoryskum - hvis særlige form giver en anden oplevelse. Du kan også eksperimentere med at lægge dig i NATO-stilling og placere puden under det øverste knæ. Det er vigtigt at mærke efter, hvordan du ligger bedst, så musklerne aflastes mest muligt og du kan slappe af og få den hvile, du har brug for.

knæpude af memoryskum

Knæpude af memoryskum - Tryk på foto for mere information.

Så lad os lige opsummere: En knæpude skal ikke bruges direkte mellem knæene, men derimod mellem lårene , hvor de giver din ryg og dine knæ aflastning, når du sover.

Hos Hafaro har vi et stort udvalg af specialpuder til hele kroppen og har du brug for vejledning omkring brugen af knæpuder, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller sende en mail til kundeservice@hafaro.dk