• Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Hælrevner - Undgå irriterende revner i hælen

“Mine hæle revner!” Det kan være særdeles smertefuldt, når huden på hælene begynder at revne, fordi den ikke får den nødvendige pleje. Derfor bør du forebygge og behandle revner i hælen løbende. Læs her mere om behandling af hælrevner, og bliv generelt klogere på fænomenet.

hælrevner

Hvad er hælrevner?

Hælrevner er – ganske som ordet indikerer – revner i hælen. Fænomenet kan vise sig som dybe revner i huden på hælen, men kan også vise sig blot som sprukken hud. Hvordan problemet kommer til udtryk, afhænger af, hvor slem en hælrevner det er.

Sprukne hæle skal have hjælp, hvis de igen skal blive sunde og raske. Du skal altså ikke regne med, at en sprækket hæl helbreder sig selv – særligt ikke, hvis der er tale om dybe hælrevner. Hos Hafaro har vi et stort udvalg af effektive løsninger til hælrevner og sprukken hud under fødder som du kan finder ved at trykke på det blå link.

Som regel revner ens hæle, fordi huden er dehydreret. Så får du tørre hæle med revner. Første step i behandlingen af sprukken hud på hælene er altså at sørge for at få nok vand samt at smøre fødderne ind i fugtighedscreme dagligt. Der kan desuden være elementer i din livsstil, du bør ændre på, hvis du døjer meget med hælrevner. Det kigger vi nærmere på senere.

Døjer du meget med sprækket hud på hælene, kan du få hjælp til hælrevner hos forskellige behandlere, men ellers er der også mange ting, du selv kan gøre for at afhjælpe problemet. Har du tendens til hælrevner, gør du desuden klogt i løbende at forebygge.

gel sokkerGel sokker - Tryk på foto for mere information.

Symptomer på hælrevner

Hvis huden på dine hæle begynder at føles stram og mindre fleksibel end normalt, kan det være tegn på, at du er ved at udvikle hælrevner. Du vil ofte have hård, tør hud på hælene, og du kan opleve, at huden klør eller skaller. Huden på hælene bliver typisk lidt gullig i det, hvis man har hælrevner.

Har du deciderede revner i huden på hælene, har du – som du nok har gættet – også fået dig en omgang hælrevner.

I starten gør det ikke nødvendigvis specielt ondt at have hælrevner eller at være ved at udvikle sådanne. På sigt kan det imidlertid føre til, at selv en kort gåtur resulterer i voldsomme smerter. Desuden kan du risikere, at det begynder at bløde fra revnerne i dine hæle, samt at der går betændelse i dem.

Haelrevne

Hvem får typisk hælrevner?

Rent genetisk kan du være mere eller mindre disponeret for at få hælrevner. Herudover er der en lang række forskellige ting i din livsstil, der kan være medvirkende til, at du udvikler hælrevner.

Står du meget op i løbet af dagen, vil der være større risiko for at udvikle hælrevner, end hvis du sidder ned indimellem. Det skyldes, at huden omkring dine hæle strækkes ud, når du står op, hvilket resulterer i, at huden overbelastes. Går eller står du meget på dit job, vil du altså være mere udsat i forhold til at udvikle hælrevner.

I takt med at man bliver ældre, mister huden en del af sin elasticitet. Derfor har mange ældre mennesker tendens til at udvikle tør og skællet hud – herunder på fødder og hæle. Er huden på ens hæle tør, er der forhøjet risiko for at udvikle hælrevner, hvorfor mange ældre er særligt udsatte i forhold til denne fodproblematik. Har du generelt tendens til tør hud – også som ung – er situationen den samme.

Er du overvægtig, kan der ligeledes være en øget risiko for, at huden på hælene sprækker. Det skyldes, at den øgede vægt betyder større pres på hælene, og at vægten gør det umuligt for huden på hælene at være fleksibel, hvilket kan føre til hælrevner.

Det gælder altså, at du kan være særligt udsat i forhold til hælrevner, hvis du:

           · er overvægtig

 

           · er oppe i årene

           · står og går meget i løbet af dagen

           · generelt døjer med tør hud

           · er genetisk disponeret for hælrevner

Årsager til hælrevner

Dehydreret hud er en af de mest udbredte årsager til, at man udvikler hælrevner. Hvis ikke du sørger for jævnligt at fjerne død hud på hælene og tilføre huden rigeligt med fugt, er der altså større risiko for, at dine hæle revner.

Når din hud ikke har en sund fugtbalance, begynder den at producere tyk hud som beskyttelse, og dette kan forhindre, at huden bliver produceret ordentligt og holder sig sund. Du undgår at få tør hud ved at drikke rigeligt med vand, jævnligt fjerne døde hudceller med for eksempel en svamp og tilføre fødderne fugt med en creme eller salve.

Dine fødder har godt af vand indefra, men ikke udefra. Generelt gælder det, at vand udtørrer huden ved at fjerne dens naturlige fedtlag. Opholder du dig meget i vand, eller tager du ofte lange, varme fodbade, vil du altså højne risikoen for at få tør hud og hælrevner. Det samme gælder, hvis du for eksempel opholder dig meget i svømmehallen.

Generelt kan klimaet omkring dig spille en rolle, i forhold til hvordan din hud har det. Er der koldt omkring dig, kan du udvikle mere tør hud, og det samme gælder, hvis du opholder dig i meget tør luft – for eksempel i opvarmede rum eller rum med aircondition.

hælrevner

Går du meget i åbent fodtøj, kan der være en øget risiko for revnede hæle. Her er der tale om fodtøj, der ikke har en fast hælkappe, altså eksempelvis sandaler, træsko og badetøfler. Ved denne type sko slipper hælen fodsålen ved hvert eneste skridt, hvilket resulterer i et stød i hælen, når denne sænkes ned igen. Samtidig opstår der typisk en del gnidninger med denne type sko, hvilket yderligere kan være en årsag til, at der kommer revner i hælene.

Udefrakommende faktorer spiller en væsentlig rolle, i forhold til hvordan dine fødder har det. Samtidig kan diverse hudsygdomme føre til revnede hæle, ligesom diabetes og for lavt stofskifte kan spille en rolle. Er du overvægtig eller oppe i årene, er der ligeledes en øget risiko for at få hælrevner og hård hud på hælene, ligesom et underskud af diverse næringsstoffer kan føre til revner i huden.

Hyppige årsager til, at du kan udvikle hælrevner:  

       · Du er i underskud af vitaminer, mineraler og zink.

       · Du lider af en sygdom eller lidelse – for eksempel en hudsygdom. 

       · Du er overvægtig, hvilket øger presset på fødderne.

       · Din hud er generelt dehydreret og tør.

       · Du er oppe i årene, hvilket betyder, at din hud har mistet en del af sin elasticitet.

       · Du befinder dig meget i koldt vejr eller et tørt indeklima.

       · Du går med åbne sko uden hælkappe.

       · Du har ofte dine fødder i vand – hvilket udtørrer huden

hælrevner

Behandling af hælrevner

Vil du undgå at få revner i hælene, bør du sørge for at pleje huden på dine fødder på samme vis, som du plejer resten af din hud. Sørg derfor for at bruge en god fodcreme – gerne dagligt – så huden forbliver smidig og blød. Den bedste creme til formålet er en fed fodcreme udviklet særligt til at holde huden på fødderne sund og rask. Har du allerede fået hælrevner, kan du bruge nedenstående creme til behandling af dette.

hælcremeHælcreme - Tryk på foto for mere information.

For at opnå den fulde effekt af din fodcreme kan du med fordel smøre den på, efter du har været i bad. Når huden er blevet lettere blødgjort af vandet, er den mere modtagelig over for creme. Pak desuden gerne dine fødder ind i et par strømper bagefter, hvorved du får maksimalt ud af cremens plejende egenskaber.

Undgå fodbad som en del af behandlingen

Som vi også har været inde på tidligere, gælder det, at vand er med til at udtørre huden, derfor skal du være påpasselig med at tage lange, varme fodbade, hvis du døjer med hælrevner. Faktisk er det bedst af undgå fodbad i en periode.

Generelt bør du aldrig have dine fødder i et fodbad i mere end 10 minutter ad gangen, og du skal være påpasselig med varmt vand. Benyt i stedet lunkent vand, og minimer varigheden af dine fodbade, hvis ikke du vil udtørre huden på dine fødder unødigt. Læs vores guide nederst på siden til hvordan man laver et korrekt fodbad. Ønsker du at fjerne død hud på for eksempel hælene efter at have taget et fodbad, bør du benytte en pimpsten eller svamp til formålet. Bruger du en hælfil til formålet, risikerer du, at der på sigt bliver produceret endnu mere hård hud, fordi huden udsættes for friktion.

Overvej at bruge creme eller strømper til behandling af hælrevner 

Foruden at du kan bruge en ovenstående hælcreme til behandling af revner i hælene, kan du også finde en hælstift til formålet. 

scholl creme til hælenHælcreme - Tryk på foto for mere information.

Derudover kan du finde diverse former for strømper, der har en blødgørende og helende effekt på hælrevner. Disse kommer både som strømper i fuld længde så at sige og som en form for strømper, der kun dækker hælområdet. Nedenstående gel strømper kan du ikke bruge i dit fodtøj, men er derimod tiltænkt brug derhjemme, hvor du typisk skal have dem på i en halv times tid ad gangen.

gelsokker mod hælrevner

Gel strømper - Tryk på foto for mere information.

Forebyggelse af hælrevner

Når du endelig er kommet dine ubehagelige hælrevner til livs, gør du klogt i at forebygge, så nye revner ikke opstår. Det gør du ved først og fremmest at sørge for at drikke nok vand og pleje dine fødder med en blødgørende creme minimum en gang om dagen. 

Har du tidligere ofte taget fodbad eller opholdt dig i fugtige rum, kan du med fordel forsøge at begrænse dette for ikke at udtørre huden med vand. Har du tør og dehydreret hud, er der større risiko for at få revner i huden på hælen, hvorfor du også for så vidt muligt bør undgå at opholde dig i meget tør luft eller i koldt vejr. 

For at forebygge hælrevner bør du være opmærksom på, om du får alle de næringsstoffer, du har brug for. Mangler du mineraler, vitaminer eller zink, kan dét være medvirkende til, at du døjer med hælrevner. Er du overvægtig, er der ligeledes større risiko for hælrevner. 

hælrevner før og efter foto

Hvis du ofte går med sko uden hælkappe, kan du overveje, om du skal skifte disse ud. Ved denne type sko kommer der et stød i hælen, hver gang du bevæger dig, og derudover opstår der gnidningsmodstand, som også kan være medvirkende til, at der udvikles hælrevner. Læs også vores artikel nederst på siden om 6 gode råd før du køber nye sko. 

FAQ: Oftest stillede spørgsmål til hælrevner

Hvad er hælrevner?

Hælrevner er kort og godt revner i huden på hælen.

Hvad gør man ved hælrevner?

Hælrevner kan behandles med creme, plaster eller strømper til formålet.

Hvorfor får man hælrevner?

En af de hyppigste årsager til hælrevner er tør og dehydreret hud. Hælrevner kan imidlertid også skyldes åbnet fodtøj, koldt vejr, tør luft, overvægt, alderdom, sygdomme og underskud af næringsstoffer.

Hvordan behandles hælrevner?

Du kan behandle hælrevner med creme, plaster eller særligt udviklede strømper. Sørg desuden for at drikke nok vand, få dine vitaminer og mineraler og begrænse mængden af vand, dine fødder er i kontakt med.

Hvis du har spørgsmål til dine fodproblemer, er du naturligvis også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 91 25 21 61 eller sende en mail på: kundeservice@hafaro.dk