Måske du kender situationen: Du har købt et par sko og selvom de passede, da du prøvede dem i butikken, føles de nu pludselig lidt for små. Fortvivl ej, for her er der heldigvis hjælp at hente. Hos en skomager kan du altid få udblokket dine sko, men du kan med fordel også gøre det selv og spare både penge og turen til skomageren. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du gør, hvis du gerne vil udvide dine sko.
Sådan udvider du dine sko
Men hvordan udvider man nemmest sine sko? Det findes der rigtig mange bud på og nogle er desværre mere tvivlsomme end andre. Et af den slags tricks er at fylde en frysepose med vand, binde en stram knude på og placere den i skoen. Herefter lægger du skoen med fryseposen i fryseren og venter til næste dag. Når vand fryser, udvider det sig, og tanken er, at skoen dermed også vil udvide sig. Dette trick er dog ikke helt skudsikkert, da vandet jo kan udvide sig opad, altså mod skoens åbning, hvor man stikker foden ned, og dermed opnår man ikke den ønskede effekt. Det kan dog være værd at prøve, men der altså ingen garanti for virkningen. Hos Hafaro har vi et godt, lille udvalg af skolæster og skohorn.
Når det gælder spørgsmålet “hvordan udvider man sko”, findes der flere andre kreative løsninger, men den bedste er at købe en skoblokker. Hvad det er, og hvordan man bruger den, kommer vi ind på i de følgende afsnit, så hæng på og få nogle gode råd.
Udvid dine sko med en skoblokker
En skoblokker er en genstand, der bruges til at blokke sko ud med. At blokke sko ud betyder at udvide dem. Med en skoblokker er det muligt at udvide skoene i både længden og bredden, men oftest er det i bredden, man kan føle, at skoen klemmer, og det er derfor primært det, en skoblokker benyttes til.
Ikke alt fodtøj kan udblokkes og det skyldes i høj grad det materiale, de er lavet af. Sko af naturmaterialer som læder, skind, uld og fleksible tekstiler kan du altid udblokke. Det bliver straks sværere, når det gælder fodtøj af syntetiske materialer, der ofte har svært ved at give sig.
Men hvordan udvider man sko uden at ødelægge syningerne, vil du måske spørge. Med en skoblokker kommer man uden om problemet, for med denne anordning udvides skoene på en skånsom måde, så man undgår at sprænge syningerne og ødelægge skoene.
Er en skoudvider det samme som en skoblokker?
Der findes flere forskellige betegnelser for det redskab, der bruges til at udvide sko med og mange bruger betegnelsen skoblokker, men man kan også kalde det en sko udvider. Der er altså ikke tale om to forskellige redskaber men blot to forskellige udtryk for det redskab, man kan bruge til at udvide sine sko med, hvis de klemmer.
Sko udvider - Tryk på foto for mere information.
Hvad bruger man en skolæst til?
Bedst som man troede, at nu havde man styr på begreberne, kommer man i tanker om ordet skolæst, og hvad er det så, og hvad bruger man den til? I virkeligheden er det det samme og altså blot endnu en betegnelse for det samme redskab. Der er simpelthen frit valg på alle hylder, når det gælder navnet på den praktiske anordning.
Men hvad bruger man en skolæst til? Præcis som med en skoblokker eller en skoudvider, som jo altså dækker over det samme redskab, bruges den til at udvide sko med. Har du et par sko, der klemmer om tæerne eller gnaver på din hæl, kan du købe en skolæst til at udvide skoene med.
Når du køber en skolæst, bør du købe den i et nummer større, end skoene er, således at skolæsten er større end skoene og dermed bedst kan udvide dem. En skolæst kan bruges igen og igen og gerne til flere forskellige typer sko, så der er altså tale om en investering, du kan få glæde af mange år frem. Også familiemedlemmer eller venner med samme skostørrelse som dig, kan drage nytte af din skolæst, hvis du altså du nænner at låne den ud. En skolæst er en god investering og vælger du en luksusmodel i cedertræ, er den ikke helt billig, men de fleste vil nok mene, at den er alle pengene værd.
Det kan du også bruge en skolæst til
Udover at udvide skoene, som er den primære årsag til, at mange vælger at købe skolæster, kan man også bruge en skolæste til at holde faconen på sit fodtøj, så det holder sig pænere i længere tid. Er du meget disciplineret og vil du gerne passe ekstra godt på dit fodtøj, placerer du bare dine skolæster i skoene hver gang, de ikke er i brug. På den mådee holder du dine sko pæne i længere tid, end hvis du blot satte dem på skohylden eller endnu værre, sparkede dem hen i en bunke med alle dine andre sko.
I dag findes der alt for mange sko i rigtig mange forskellige prisklasser. Ofte får man som bekendt, hvad man betaler for, lædersko er for eksempel dyrere end sko af syntetiske materialer. Men uanset kvaliteten kender de fleste nok følelsen af, at har man først købt et par dyre sko, så har man også tendens til at passe bedre på dem, og så holder de længere og det betyder at pengene er godt givet ud.
Uplejede sko giver et dårligt førstehåndsindtryk
Vil du gerne passe ekstra godt på dit dyre fodtøj, er der flere indsatsområder, du bør have i tankerne og det er netop det, vi vil se på i dette afsnit. Snavsede, slidte eller uplejede sko giver et uheldigt indtryk af personen der bærer dem og ikke mindst derfor, er det værd at gøre sig umage med netop sit fodtøj. Skoene er noget af det første, man lægger mærke til, når man møder et menneske, og ser vedkommendes sko lapsede ud, kan man få den tanke, at personen også er sjusket med andre ting.
Det er derfor vigtigt at bruge lidt tid på at vedligeholde sine pæne sko og her kommer man ikke uden om god, gammeldags skopudsning. Her kan skoblokkeren, eller skolæsten om man vil, igen komme til nytte, for med den er det lettere at håndtere skoen, når man skal pudse eller rense den. Med skolæsten placeret godt i skoen er skindet strakt ud og du kan derfor nemmere komme til i alle kroge.
Skoenes fjende nummer ét
Det er også værd at have vejret i tankerne, når du vil passe godt på dine sko. Om vinteren saltes vejene og saltet er skoenes fjende nummer ét. Saltet trænger ind i skindet og giver grimme aflejringer, samtidig med at det gør skindet stift og utæt. Sørg derfor for at imprægnere og pudse dine sko oftere i vinterhalvåret og skal du ud at gå i decideret sjap, så lad de fine sko blive hjemme og tag nogle andre på, eller overvej i det mindste at tage skiftesko med.
Men hvad skal man pleje sine sko med? Når det drejer sig om et par lædersko, går du aldrig galt i byen med ganske almindeligt læderfedt, som kan købes i alle skobutikker og desuden i mange supermarkeder. Hvis dine sko er farvede, kan du dog med fordel købe en skosværte, som både plejer skindet og holder farven frisk. Det er især oplagt ved sorte sko, hvor man let kan se, når de begynder at blive lidt slidte, men med den rigtige pleje kan man altså holde skoene pæne i lang tid.
Er der derimod tale om et par gummisko, eller sneakers som de ofte kaldes i dag, skal man bruge andre metoder til at vedligeholde dem. Her er der primært tale om rensning, men også imprægnering kan komme på tale. Fordi sneakers nærmest er blevet et investeringsobjekt og kan beløbe sig til mange tusinde kroner, er det i ejernes interesse at passe så godt på dem, som overhovedet muligt.
Plej dine sko selv eller betal dig fra det
Flere skoforretninger tilbyder et komplet sæt med børste, svamp og rensemidler til at pleje netop sneakers med, og det kan man altså med fordel benytte sig af, hvis man ejer et par meget dyre gummisko, som man gerne vil bevare en høj værdi på. Du kommer dog også langt med en ganske almindelig blød svamp og et universalmiddel, så det kan du eventuelt starte med, inden du investerer i et dyrt skopleje sæt.
Flere steder i landet findes der desuden virksomheder, som tilbyder rengøring og pleje af sneakers og her er der vel at mærke tale om professionel håndtering af dit fodtøj. Det kan være værd at overveje, hvis du eksempelvis vil sælge et par dyre sko og gerne vil have dem til at fremstå så flotte som muligt, så salgsprisen også kan blive så høj som muligt.
Der er altså flere ting, du kan gøre for at passe godt på dine sko og ikke mindst få dem til at passe bedre omkring foden. Med denne lille guide er du godt rustet til at gå både sommer og vinter i møde med flot, velplejet og ikke mindst behageligt fodtøj.
Har du brug for gode råd eller vejledning omkring produkterne, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk