Døjer du med ømhed i musklerne eller er du bare en smule kuldskær, kan en varmepude være en fantastisk investering. Der findes mange forskellige modeller, for eksempel varmepude til mikroovn, elektrisk varmepude, kapper, kraver, bælter og tæpper. Men hvordan bruger man de forskellige typer, og hvordan vælger man den rigtige varmepude?
En varmepude, uanset hvilken model du vælger, kan generelt gøre en stor forskel for din velvære. En varmepude til nakken kan lindre smerter og spændinger, så du bedre kan slappe af i kroppen og nyde hverdagen. Men du kan også trække et dejligt varmetæppe godt op om skuldrene og på den måde få varmet hele kroppen. Mulighederne er nemlig mange, når det kommer til, hvordan du kan bruge en varmepude. Hos Hafaro.dk har vi et stort udvalg af varmetæpper og varmepuder.
Hvad er en varmepude, og hvad kan jeg bruge den til?
Lad os helt kort få på plads, hvad en varmepude er, og hvad du kan bruge den til. En varmepude er i al sin enkelhed et betræk, som har et indhold, der kan opvarmes på forskellig vis – det kan eksempelvis være med kirsebærsten, hvedekerner eller elektriske varme elementer. Du kan bruge en varmepude lokalt på huden eller til et større område af hele kroppen. Varmepuden opvarmer området, så der sættes gang i blodcirkulationen. Denne proces hjælper musklerne til at slappe af, så de bliver mindre ømme og mere smidige. Du kan selvfølgelig også bruge en varmepude til at varme kolde fødder under dynen eller lægge på maven, hvis du lider af muskelsammentrækninger og kramper.
Varmepude til mikroovn eller elektronisk varmepude
Én af de første ting, du skal overveje, er, om du vil have en varmepude til mikroovn eller en elektrisk én af slagsen. Som nævnt findes der mange typer og modeller af varmepuder, og de har forskellige fordele og ulemper. Først og fremmest afhænger det af dit behov, og hvordan du har tænkt dig at bruge varmepuden.
Du kan selv opvarme din varmepude, hvis du vælger en model, som skal i mikroovnen. En sådan varmepude kan bestå af kirsebærsten i et bomuldsbetræk, og ofte vil du også kunne fryse puden ned og bruge den til afkøling. Har du ikke en mikroovn, kan det ofte lade sig gøre at opvarme den i en almindelig ovn i et ildfast fad i 5-10 minutter ved 70 grader. Elektroniske varmepuder er derimod puder, som sættes til strøm, og de vil som regel bestå af varmetråde.
Hvedepude - Tryk på foto for mere information.
4 fordele ved en varmepude til mikroovnen:
- Du slipper for at bakse med ledninger og elektriske indstillinger.
- Du kan tage den med dig overalt, hvilket giver en øget fleksibilitet.
- Du behøver ikke være i nærheden af en stikkontakt, mens du bruger varmepuden.
- Metoden med at opvarme kirsebærsten eller hvedekerner er helt naturlig.
4 fordele ved en elektrisk varmepude:
- Den har som regel flere forskellige indstillinger.
- Du kan nemt justere varmegraden, så den passer til netop dit behov.
- Varmepuden mister ikke varmen og bliver kold.
- De fleste varmepuder slukker automatisk af sikkerhedsmæssige årsager.
Hvordan bruger man en varmepude?
Afhængigt af om din varmepude er elektrisk eller skal opvarmes i mikroovn, vil du kunne bruge den på forskellige måder. Begge typer har hurtig opvarmning. En varmepude til mikroovnen kan opvarmes i løbet af få minutter, alt afhængigt af hvilken indstilling på ovnen du vælger. Elektriske varmepuder skal blot sættes i en stikkontakt, hvorefter de hurtigt er klar til brug. Er du i tvivl om din varmepude vil føles for varm, kan du afprøve den uden på tøjet først.
Så længe kan du bruge varmepuden
Der er ikke noget i vejen for at bruge varmepuden, -tæppet, -kappen eller -kraven hver dag. Ikke desto mindre er der nogle retningslinjer for, hvor længe du bør bruge en varmepude ad gangen. Her har det igen betydning, om det er en varmepude til mikroovn eller et elektrisk eksemplar.
Varmepuder med kirsebærsten eller hvedekerner til mikroovn eller ovn kan være sagtens være forskellige, men ofte vil du kunne bruge dem lige så længe, som de holder varmen. Hver enkelt varmepude har nogle konkrete specifikationer, som lader dig vide, hvordan du skal bruge den. Derfor bør du altid læse brugsanvisningen godt igennem inden brug.
Størstedelen af elektriske varmepuder har autosluk efter for eksempel 90 minutter. Det er en god sikkerhed for dig, så du ikke behøver bekymre dig om at falde i søvn, mens du bruger den. Men 90 minutter er lang tid, så for at undgå varmeskader på huden, bør du begrænse brugen til ca. 20 minutter ad gangen eller bruge varmepuden uden på tøjet. Der findes også varmepuder med indbygget timer, så du selv kan indstille den til at slukke.
Typer af varmepuder:
- Varmepuder til mikroovn
- Elektriske varmepuder
- Varmepuder til store områder af kroppen
- Små varmepuder til lokale områder
- Varmepuder til sengen, stolen eller sofaen
- Varmetæpper
- Varmekraver
- Varmekapper
- Varmebælter
Elektrisk varmetæppe - Tryk på foto for mere information.
Varmepude til nakken, lænden eller fødderne?
Det er ikke alle, der ved det, men “varmepude” er faktisk et vidt begreb. Det begrænser sig ikke kun til puder, men kan også dække over både tæpper, kapper, kraver med mere. De forskellige typer af "varmepuder" egner sig til forskellige formål, så det kan være en god idé at afdække dit behov, før du vælger en varmepude.
Sådan vælger du varmepude
Hvis det er muligt, så vælg en varmepude der er lavet specielt til det område af kroppen, du ønsker at behandle. Du kan således finde varmekraver, som er skønne varmepuder til nakken. Med en varmekrave kan du få løsnet op for spændinger og infiltrationer i den øverste del af ryggen. Er det derimod lænden, som er øm, skal du kigge efter en lændevarmer eller varmepude, som du kan bruge her. Ønsker du at få varmet hele kroppen godt igennem, kan det være et stort, behageligt varmetæppe, du skal på udkig efter.
Lændevarmer - Tryk på foto for mere information.
Nogle køber en varmepude for at afhjælpe kolde tæer. Med en varm pude under dynen behøver du ikke at sove med strømper eller sokker. I den forbindelse kan det være rart at vide, at nogle varmepuder egner sig godt til at have i sengen, mens andre fungerer bedre i en lænestol eller på sofaen.
Varmepude til fødderne - Tryk på foto for mere information.
Størrelse og vaskbarhed
Det kan være fornuftigt at tage højde for varmepudens størrelse. En stor varmepude, en varmekappe eller et varmetæppe kan sagtens give følelsen af, at hele kroppen opvarmes og afspændes. En mindre varmepude kan derimod være mere effektiv, hvis du vil behandle et lille, lokalt muskelområde. Du kan også finde varmepuder, som kan designes efter netop din krop og dit ønske. Det kan give varmestrålingen den mest direkte effekt. En anden faktor at tage højde for er, hvor meget af puden som kan vaskes – det vil nemlig være forskelligt fra model til model.
Må jeg bruge varmepude gravid?
Der er ikke noget i vejen for at benytte en varmepude, når du er gravid. Tværtimod kan puden være gavnlig i en lang række situationer og du kan både få glæde af den under graviditeten, under fødslen og bagefter, når du er på barsel. Derfor kan en varmepude være en god graviditetsgave. Hold dig til varmepuder med kirsesten eller hvedekerner, når du er gravid, da de automatisk mister varmen efter noget tid - så undgår du at bruge den for længe ad gangen.
Eksempelvis kan en varmepude:
- Lindre smerter før, under og efter fødslen.
- Bruges inden amning, så mælken holdes flydende.
- Forebygge brystbetændelse og mælkeknuder.
Brug ikke en varmepude, hvis...
Du kan altså godt benytte en varmepude gravid, så længe du ikke bruger den i for lang tid eller ved for høje temperaturer. Der er dog nogle andre situationer, hvor du skal undgå at bruge en varmepude. Det er nemlig ikke altid, at varmen vil have en gavnlig effekt på din krop og din sundhed.
7 tilfælde, hvor du ikke bør bruge en varmepude:
- Ved akutte skader (her kan kulde i stedet anbefales).
- På hævelser (her kan kulde i stedet anbefales).
- Hvis du har diabetes.
- I forbindelse med dermatitis eller atopisk eksem.
- Kar- og hjerteproblemer..
- ved nedsat varmefølsomhed
- Ved betændelse og inflammation.
Der kan selvfølgelig være andre særtilfælde, hvor du ikke bør bruge en varmepude, ligesom der ofte findes undtagelser fra reglen. Det er derfor en god idé at spørge din læge til råds, hvis du er i tvivl, om du bør bruge en varmepude.
Find en god test af varmepude
Hvis du er på jagt efter en dejlig pude med varme, kan det være et godt tip at finde en god test. Det kan være lidt af en kunst at få funktion, æstetik, pris og kvalitet til at gå op i en højere enhed. Med en grundig og gennemarbejdet test af varmepuder bliver det imidlertid en hel del lettere. På nettet kan du finde tests af alle slags produkter, heriblandt også varmepuder.
Det kan være en fin metode til at blive klogere på, hvilket produkt der er bedst for dig. De bedste tests af varmepuder indeholder som regel både en score, anmeldelser og købsguide. Det betyder, at du bliver rigtig godt klædt på til at træffe en beslutning. Det kan være meget hjælpsomt, hvis du gerne vil gøre den bedst mulige investering. Heldigvis ved vi at de varmepuder vi sælger hos Hafaro, har "vundet" vores kunders test, fordi mange er rigtig glade for dem.
Har du spørgsmål til brugen af varmepuder eller nogle af de produkter, som er nævnt i artiklen, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk