Ondt i knæet kan skyldes rigtig mange forskellige ting. Du bør derfor altid gå til lægen, hvis du har smerter i knæet, som bliver værre og ikke går væk over tid. En læge kan diagnosticere dig og sørge for, at du får den rette behandling, så du kan blive dine knæproblemer kvit. I denne artikel vil vi beskrive de tre typer af knæsmerter, som opstår ved springerknæ, løberknæ og slatterknæ.
Hvad er springerknæ?
Springerknæ, også kaldet jumpers knee, er en irritations- eller betændelsestilstand under knæskallen. For at forstå springerknæ må man kende lidt til anatomien omkring knæet og de muskler, der hæfter på knæskallen. Den store muskel foran på dit lår, også kaldet musculus quadriceps, består egentlig af 4 muskler, som løber hen over lårbenet og hæfter på den øverste del af knæskallen. Herfra løber musklen videre og hæfter på den øverste del af skinnebenet. Musklens primære funktion er at strække knæet. Når du ved sport laver en masse gentagende bevægelser, belaster du dine muskler, sener og led. Ved springerknæ opstår der en betændelsestilstand i knæskallens sene, som giver en specifik stikkende eller skærende smerte lige under knæskallen.
Symptomer på springerknæ
De typiske symptomer på springerknæ er en lokaliseret og intens smerte lige under knæskallen. Smerten opstår typisk ved løb, hop eller andre aktiviteter, der belaster knæene meget. Springerknæ er en overbelastningsskade og ses hyppigt hos atleter, der udfører meget løb, hop og spring. Forløbet med springerknæ starter typisk med, at du mærker begyndende knæsmerter efter endt træning. Fortsætter du din træning, vil du også begynde at mærke knæsmerter under træning – evt. allerede fra starten af træningen. Dernæst vil du begynde at mærke smerten såvel under træning som i hviletilstand. Det sidste trin, som du forhåbentlig ikke når til, er at din knæskalssene rives helt eller delvist over.
Hvordan diagnosticerer man et springerknæ?
Et springerknæ er en såkaldt ”klinisk diagnose”. Diagnosen kan stilles af både læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle folk. Diagnosen stilles på baggrund af din sygehistorie sammenholdt med den fysiske undersøgelse og tests af lår og knæ. I nogle tilfælde kan lægen ordinere billeddiagnostiske undersøgelser, såsom en MR-scanning, for at udelukke andre sygdomme.
Hvordan behandler man et springerknæ?
Behandlingen af springerknæ består i at lindre smerterne og give knæet tid til at hele. I de fleste tilfælde kan lindring af knæsmerterne, samt en ændring af aktivitetsniveauet, løse problemet. Dette gøres ved at undgå belastning af knæet og i stedet fokusere på andre aktiviteter, der er mere skånsomme for knæet, såsom svømning eller cykling. I nogle tilfælde kan lægen ordinere smertestillende medicin eller lokalbedøvende midler.
Hvis lindring af knæsmerterne og ændringer i aktivitetsniveau ikke løser problemet, kan fysioterapi være en god behandling. Fysioterapeuten vil lave en individuel behandlingsplan for dig, der blandt andet kan bestå af løbeprogrammer, styrketræning og øvelser for at lindre smerterne. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med kirurgisk behandling. Dette sker dog kun, hvis der er en revne eller løsrivelse af senerne omkring knæskallen.
Knæbind der kan lindre springerknæ - Tryk på foto for mere information.
Tung og langsom styrketræning har vist sig at have god effekt mod springerknæ. Fx squats ved hjælp af excentrisk træning, hvor du sænker langsomt og løfter op med dit raske ben:
- Squat på det dårlige ben på et 25 grader bræt, til der er en 90 graders vinkel i knæet. Brug det raske ben til at løfte op.
- Hold igen på vej ned, brug 3 sekunder.
- 3 sæt af 15 gentagelser
Det samme kan du gøre med benpres eller hack squats ved hjælp af en maskine i træningscenteret.
Hvad er løberknæ?
Løberknæ er en lidelse, der medfører smerter langs indersiden af låret og ned i knæet. Et løberknæ er en inflammatorisk tilstand, der opstår som følge af gentagne friktioner/gnidninger mellem en bindevævshinde, der findes på ydersiden af låret og et knoglefremspring på ydersiden af knæet. Bindevævshinden kaldes det ”iliotibiale bånd” og knoglefremspringet på ydersiden af knæet kaldes ”den laterale femurkondyl”. Løberknæ er en overbelastningsskade, der opstår, når man løber for meget eller løber på underlag, der er for blødt.
Symptomer på løberknæ
De typiske symptomer på løberknæ er smerter på ydersiden af knæet, der typisk opstår ved løb eller andre aktiviteter, der belaster knæene meget. Symptomerne optræder ofte efter kort tids løb eller anden aktivitet, men lindres kortvarigt og forbigående ved hvile. Nogle gange kan du opleve hævelse på ydersiden af knæet. Du kan også blive meget øm langs hele det iliotibale bånd, der strækker sig langs hele ydersiden af dit lår fra hoften til knæet. Du kan også opleve knitren eller knagen, når knæet bøjes og strækkes.
Hvordan diagnosticerer man løberknæ?
Diagnosen løberknæ stilles på baggrund af din sygehistorie kombineret med en fysisk undersøgelse af dine lår og knæ. I enkelte tilfælde kan en MR-scanning eller ultralydsscanning anvendes til at påvise en fortykkelse af det iliotibiale bånd og en potentielt inflammeret slimsæk.
Hvordan behandler man løberknæ?
Behandlingen af løberknæ består i at lindre smerterne og give knæet tid til at hele. I de fleste tilfælde kan lindring af smerterne og en ændring af aktivitetsniveau løse problemet. Dette kan gøres ved at undgå belastning af knæene og i stedet fokusere på andre aktiviteter. Nogle gange kan det være relevant med inflammationsdæmpende medicin. Det vil i så fald være noget du skal i dialog med din egen læge om.
Hvad er slatterknæ?
Slatterknæ, også kaldet Schlatter syndrom (Osgood-Schlatters sygdom), er en betændelse, der hvor knæskallens sene hæfter på knoglen i underbenet. Betændelsen skyldes træk fra musklen i låret og tilstanden rammer ofte børn og unge i voksealderen - ofte i 9-14-årsalderen. Når man vokser og er aktiv med sport og fritid, kan muskelarbejdet løbe "for stærkt" for senefæstet. Derved kan der komme små afrivninger og betændelse i den såkaldte vækstzone i knoglen og det kan føre til schlatter knæ.
Symptomer på slatterknæ
De typiske symptomer på slatterknæ er smerter, ømhed og hævelse under knæskallen, hvor senen i knæskallen hæfter på skinnebenet. Der kan komme en bule, som i visse tilfælde er tydelig at se. Denne bule er øm, når man trykker på den. Smerterne fra slatterknæ bliver større ved aktiviteter, hvor den forreste lårmuskel bruges. Det kan fx være ved hop, løb, knælen eller strækning af knæet mod modstand. Direkte tryk mod området gør ondt.
Ømheden og størrelsen på bulen aftager efter en periode med aflastning, men blusser dog op igen ved belastninger. Du bør søge læge, hvis:
- Barnet får ondt i knæet om natten
- Smerterne kommer lige pludseligt og uden aktivitet
- Knæet hæver.
- Barnet begynder at halte
Hvordan diagnosticerer man slatterknæ?
Diagnosen slatterknæ stilles på baggrund af sygehistorie samt en fysisk undersøgelse af låret og knæet. I nogle tilfælde kan lægen finde en lille hård klump under huden ved at trykke på det ømme sted.
Hvordan behandler man slatterknæ?
Behandlingen af slatterknæ består af aflastning samt mindre træningsaktivitet eller knap så intens træningsaktivitet. I løbet af få dage eller uger vil smerterne og ømheden aftage og man kan gradvist genoptage sin aktivitet. Hvis et Schlatter knæ giver stærke gener, kan det være nødvendigt at holde en pause fra træningsaktiviteter i en periode. Ved lettere gener kan man stadig være fysisk aktiv, blot man er opmærksom på, om aktiviteten provokerer generne for meget. Målrettet træning ved egen læge eller fysioterapeut kan hjælpe til en hurtigere bedring og forebygge gentagelse af skaden.
Hvad kan man ellers gøre mod ondt i knæet?
Der findes mange øvelser og behandlinger, der kan lindre ondt i knæet. Hvis du har løberknæ eller slatterknæ, er det dog vigtigt at du først og fremmest tager den med ro, så dit knæ kan hele ordentligt igennem. Du bør altid lytte til din krop og holde igen, hvis du mærker smerter. Nogle gange kan det være en god idé at få lavet en undersøgelse af dine knæ hos lægen, så du er helt sikker på, at der ikke er noget mere alvorligt galt. Desuden kan øvelser og behandlinger som fx akupunktur, massage eller zoneterapi være med til at lindre ondt i knæet.
Du kan også bruge et knæbind, der støtter knæet og forebygger skadende rotationsbevægelser samt vrid i knæet. Et knæbind løsner også op for muskel- og ledsmerter og holder senerne varme, hvis først skaden er sket. Nogle finder også lindring i brugen af is eller varme, når de har ondt i knæet. Det afhænger dog meget fra person til person. Hvad der virker for den ene, virker måske ikke for den anden. Derudover bør du altid være opmærksom på din kropsholdning og sørge for at løfte og bære ting på en måde, der ikke overbelaster knæene.
Knæbind af bamus - Tryk på foto for mere information.
Hos Hafaro har vi et stort udvalg af knæstøtter og har du spørgsmål til smerter i knæet eller er du nysgerrig på nogle af de nævnte produkter, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk
