Køb dine julegaver allerede i dag!
Vi bytter helt frem til 31. januar 2025
  • Altid gode råd og vejledning
  • Dansk kundeservice 
  • Levering: 1-2 hverdage

Hallux Valgus – Sådan kan du lindre smerterne

Hallux Valgus er en af de hyppigste fodlidelser og op mod en tredjedel af befolkningen døjer med den. Hallux Valgus er den latinske betegnelse for skæv storetå og knystdannelse ved storetåens grundled. Det er almindeligt at have smerter på knysten, som befinder sig på indersiden af foden ved storetåen.

Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at forebygge lidelsen. I denne guide kan du blandt andet læse om, hvordan valg af det rigtige fodtøj kan forebygge udviklingen af Hallux Valgus. Du får gode råd om indlæg til skoene, knystcreme, knystbeskyttere og andre hjælpemidler, der kan reducere gener og smerter forbundet med Hallux Valgus.

Sidst, men ikke mindst, får du tips til 5 øvelser, der styrker smidigheden i dine tæer og fødder samt fremmer blodomløbet. Husk hos Hafaro.dk har vi et stort udvalg i produkter til Hallux Valgus og knyster.

Hvad er Hallux Valgus?

Hallux (storetå) Valgus (udaddrejning) er kort fortalt en fejlstilling af storetåen, hvor den drejer ind mod de andre tæer. Der kan komme en hævelse ved storetåens grundled, som buler ud på indersiden af foden, og der dannes en smertefuld og øm knyst. En skæv storetå vil ofte give ømhed og smerter i de andre tæer og i svangen. Du ændrer ubevidst din måde at gå på, når du har smerter i dine fødder. Den ændrede belastning kan ligeledes afføde smerter og trykgener andre steder, ligesom forandringerne på foden kan gøre det svært at finde passende fodtøj. 

Hvordan opstår Hallux Valgus? 

Der findes ikke en enkelt årsag til udviklingen af Hallux Valgus, men lidelsen kan tilskrives flere årsager. Et af de tydeligste fællestræk for Hallux Valgus er, at lidelsen hyppigst rammer kvinder (9 ud af 10 tilfælde), og at risikoen stiger med alderen. Det antages, at der kan være en arvelig del, som spiller en rolle, da knyster ofte ses inden for samme familie. Har du arvet udfladede fødder (platfod), kan du være mere tilbøjelig til at danne Hallux Valgus end andre. 

Den hyppigste årsag til udvikling og forværring af Hallux Valgus er ved en forkert fodfunktion gennem længere tid. Fx når dine fødder hyperpronerer, altså vælter indad. Det sker typisk ved, at du bærer uhensigtsmæssigt fodtøj i form af for små og/eller spidse sko eller høje hæle, der presser foden frem i skoen. Denne overbelastning kan føre til skæv storetå og knyster, da fodens knoglestruktur ikke er beregnet til sådan et tryk. Står eller går du på et hårdt underlag i mange timer, kan det også have en negativ indvirkning. Knyster kan også forekomme hos kvinder gennem graviditet, hvor fødderne ofte hæver op eller bliver bredere.

Øvrige sygdomme, der påvirker leddene, såsom leddegigt, slidgigt eller fejlstillinger i fødderne kan også medvirke til Hallux Valgus. Det kan fx være ved platfod, hvor fodens buer er fladet ud, eller hulfod, hvor man har en meget høj svang. Ofte ses lidelsen i kombination med hammertæer, hvor tåleddene bøjes og de tilhørende muskler og sener bliver kortere og kortere.

Skæv storetå – betyder det virkelig så meget?

Ja, Hallux Valgus – fagtermen for skæv storetå - har desværre stor betydning for resten af fodens og kroppens velbefindende. Din storetå er din ”styrepind” ved gang, og den skal helst være så lige som mulig. Fra naturens side er vi født med en fodformet facon på tæerne, hvor storetåen har en vigtig opgave med at gøre vores gang til en "flydende bevægelse". Bevægelsen starter således i foden og tæerne og bevæger sig videre op til knæ, hofte og ryg, som er med til at fremme en normal gangart. Det er derfor ikke en overdrivelse at sige, at fødderne er kroppens fundament. 

Lider du af Hallux Valgus kan du gøre flere ting for at aflaste dine fødder og tæer. Ved svære tilfælde kan det dog være nødvendigt med en operation, hvor tåen rettes op og knysten fjernes. 

skinne til skæv storetåSkinne til skæv storetå - Tryk på foto for mere information.

Hallux Valgus øvelser 

Du kan med fordel træne dine fødder hver dag for at styrke sener, led og muskler og dermed øge både smidighed og fleksibilitet. Fleksible og smidige fødder er med til at forebygge skader i hofte, knæ og ryg. Den øgede bevægelighed i fødderne vil også fremme blodcirkulationen. Vi giver dig her 5 øvelser, som du kan lave dagligt for at forbedre smidighed og bevægelighed i dine fødder: 

  • Sæt dig på en stol og lad foden hvile fladt på gulvet. Løft din hæl og læg det meste af vægten mod ydersiden af din fod. Hold øvelsen i 5 sekunder, og læg herefter foden fladt på gulvet igen. Gentag øvelsen 10 gange på hver fod.
  • Hvil dine hæle mod gulvet. Bøj tæerne og klem din forfod sammen. Løft foden op og spred tæerne så langt, de kan. Hold positionen i ca. 10 sekunder. Gentag flere gange.
  • Placer en tennisbold på gulvet og læg foden ovenpå. Rul foden frem og tilbage over bolden. Gentag bevægelsen i 3-5 minutter på hver fod.
  • Sæt dig på en stol, læn dig forover og grib om din storetå. Brug fingrene til at cirkulere tåen med uret 20 gange. Hold en kort pause og skift så retning. Gentag øvelsen 2-3 gange på hver tå. Øvelsen styrker tåleddet og hjælper med at reducere stivhed. 
  • Gå barfodet så meget som muligt, da det styrker din balanceevne og giver øget kropsbevidsthed. Især det at gå barfodet på en sandstrand styrker musklerne i både tæer og fødder samtidig med, at det masserer muskelvævet. 

Knystskinne til storetå - Tryk på foto for mere information.

Hjælpemidler mod ondt i storetå 

Smerter i tæerne og i særdeleshed storetåen kan være meget generende. Der findes diverse hjælpemidler, der kan bruges til træning af storetæerne. Det kan fx være en knystelastik, som forebygger dannelsen af skæv storetå. En knystelastik bruges 3-5 minutter dagligt til at styrke storetåens grundled og undgå stivhed i tåen. Har du allerede skæve storetæer, er det bare om at komme i gang med træningen, da elastikken også har en korrigerende effekt ved kontinuerlig brug og samtidig sikrer, at lidelsen ikke forværres.

knyst trænerKnyst træner - Tryk på foto for mere information.

Stræk og smidighed for tæerne er også effektivt mod smerter og ømhed. En tådeler som fx Yoga Toes tåstrækker giver alle tæerne et sundt og effektivt stræk, der styrker både sener, led og muskler. Tådeleren spreder tæerne på en skånsom måde og kan varmt anbefales til tæer, der dagligt bliver klemt inde i smalle, spidse sko, fx stiletter og pumps eller andet fodtøj med høj hæl.

yoga tåstrækkerYoga toes - Tryk på foto for mere information.

Hvad er symptomerne på knyster?

De første symptomer på knyster er ofte smerter og rødmen på siden af storetåens grundled. Knysten fremkommer, fordi de to knogler på hver sin side af leddet buler ud og danner en vinkel med hinanden i stedet for at være i forlængelse af hinanden. Samtidigt dannes der ofte en slimsæk hen over leddet. Hvis knoglerne får et tryk fra fodtøjet, får slimsækken også et tryk og kan blive betændt, hvorved den hæver og gør ondt. Derfor opstår – og forværres – problemet særligt efter anvendelse af for smalle, høje eller spidse sko. Det er typisk smerterne, der gør, at man opsøger læge.  

Hvordan lindrer jeg smerter ved knysterne?

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå at få knyster og sørge for at bevare fodens naturlige form. Det gør du bedst ved at være opmærksom på det fodtøj, du presser dine fødder ned i. Vores fødder er fra naturens side vant til at gå barfodet og med den tanke liggende i baghovedet, kan du nemmere få øje på, hvorfor fodtøj som stiletter og spidse sko, af fødderne opleves som det rene torturinstrument. Men er skaden først sket, så er der nogle ting, du kan gøre for at lindre smerterne ved knyster:

  • Brug altid fodtøj med god plads til foden, både i længden, bredden og højden over tæerne og vristen. Sko med høje hæle bør helt undgås, da det flytter trykket fra hælen og ned i forfoden. Forfodens knogler er ikke skabt til at bære sådan et tryk.  
  • Indlæg i skoen kan aflaste din knyst og/eller fejlstilling af foden. 
  • En knystskinne retter skånsomt din storetå op og forebygger yderligere skævhed. Brug knystskinnen, mens du ser tv, læser, sover eller på anden måde er i ro. 
  • Knystbeskyttere med en stødabsorberende gel-indsats reducerer det smertefulde pres, der kan opstå på knysten ved berøring med sko. 
  • Knystcreme beskytter og lindrer udsatte og ømme knyster. 

knyst før og efter

Operation for Hallux Valgus

Det er langt fra hos alle, at tilstanden Hallux Valgus udvikler sig, så det bliver nødvendigt med en operation. I de fleste tilfælde kan man nøjes med at behandle symptomerne og derved undgå operation. Er der tale om daglige smerter og en knyst af en sådan størrelse, at man ikke kan finde fodtøj, der er rummeligt nok, vil man vælge at tilbyde patienten en operation. 

Knystoperationer foretages på både offentlige og private hospitaler samt hos privatpraktiserende ortopædkirurger. Langt de fleste bliver glade for resultatet, men ikke alle bliver symptomfrie. Omkring 85 procent vil være tilfredse med resultatet, mens de øvrige 15 procent kan opleve, at der fortsat er smerter, eller at knysten kommer igen, selvom operationen gik godt. Man kan efter operationen forebygge og lindre ved at bruge korrigerende indlæg eller rummeligt fodtøj uden for høj hæl.

Har du brug for vejledning omkring lidelsen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du ønsker at modtage gode råd og tips til sundhed og velvære, der ofte starter i fødderne.