Søvnen er vigtig for vores generelle sundhed og dårlig søvn kan påvirke immunforsvaret og gøre os syge og stressede. Voksne mennesker skal have cirka 7-8 timers søvn i døgnet – god søvn vel at mærke - og her er vores sovestilling altafgørende for, at vi føler os helt veludhvilet og vågner op uden smerter. Hvis du ofte vågner op med stivhed i nakken, eller gener i miskler og led og en følelse af ikke at være udhvilket, så er det relevant at se på, hvordan du kan forbedre din sovestilling.
3 typiske sovestillinger, der kan give søvnproblemer
De fleste mennesker har en foretrukken sovestilling og hvad der fungerer bedst for kroppen, er individuelt. Der er dog nogle karakteristiske udfordringer ved de forskellige sovestillinger, som du måske kan nikke genkendende til:
- Sover du på ryggen, kan du opleve at vågne op med hovedpine, ondt i nakken og i lænden. Du kan opleve at have sovet med åben mund, hvilket fører til snorken og mundtørhed.
- Sover du på siden, kan du opleve at vågne op med en arm, der sover, at have ondt i nakken, kæberne, lænd og/eller bækken.
- Sover du på maven, kan du opleve at vågne op med ondt i nakken, i kæben samt i lænden.
En ergonomisk hovedpude forebygger nakkesmerter
Kan du også genkende ovenstående problematikker, så læs med her. Dine problemer kan nemlig løses med en hovedpude, som giver den rette støtte til kroppen hele natten igennem. En klassisk ergonomisk hovedpude har typisk et indbygget svaj, der støtter nakkens naturlige kurve. Det betyder, at hovedet er placeret i en lige forlængelse af rygsøjlen. I denne neutrale position kan musklerne slappe af, og du vågner uden spændinger i nakken. Men når det kommer til valg af hovedpude – ergonomisk eller ej – så er det springende punkt, at du vælger den pude, der passer til din sovestilling.
Ergonomisk hovedpude - Tryk på foto for mere information.
Din sovestilling afgør valget af hovedpude – ergonomisk eller ej
Din hovedpude har til formål at støtte nakke og hoved, når du ligger i sengen. Men det er din sovestilling, som afgør, hvilken hovedpude, der giver dig den bedste støtte. Når du skal finde en god hovedpude til nakkeproblemer, skal du derfor altid tage udgangspunkt i, hvordan du ligger, mens du sover.
- Sover du mest på siden, skal du vælge en hovedpude med en god højde. Hovedpuden skal støtte nakken således, at ryghvirvlerne ligger vandret, når du ligger på siden. På den måde får du mest mulig aflastning af din nakkemuskulatur. En ergonomisk hovedpude har den fordel, at svajet passer til det hulrum mellem hoved og skulder, som opstår, når du ligger på siden. Det betyder, at dit hoved og din nakke får en god støtte og ikke falder sammen i løbet af natten.
- Sover du mest på ryggen, skal du gå efter en pude, som ikke er for høj. En høj hovedpude belaster nakken og kan give spændinger og hold i nakken, fordi hovedet kommer til at ligge for højt i forhold til at skabe den neutrale position i rygsøjlen. Hovedpuden skal akkurat være høj nok til at støtte det naturlige svaj, vi har i nakken. Når du sover på ryggen, har du faktisk den bedste sovestilling rent anatomisk, fordi hoved, nakke og rygsøjle har let ved at indfinde sig i en neutral stilling, så du netop undgår nakkesmerter og spændingshovedpine.
- Sover du primært på maven, skal du vælge en flad hovedpude uden svaj – altså ikke en ergonomisk. Det bør dog nævnes, at en sovestilling på maven ikke er optimal. Her belastes nemlig både nakke og rygsøjle, da du sover med drejet nakke, hvilket kan føre til hovedpine, hold i nakken og smerter i rygsøjlen. På sigt vil det være en god ide at vælge en hovedpude, som kan hjælpe dig med at skifte sovestilling.
En alt for blød pude kan give nakkesmerter
Det føles umiddelbart godt at lægge sit hoved på en dejlig, vamset og blød pude efter en lang dag. Men skal du sove godt hele natten og vågne op uden smerter i nakken, så skal puden bestemt ikke være alt for blød. Et hoved vejer i gennemsnit 4-4,5 kg, og det er derfor vigtigt at benytte en hovedpude, der kan opretholde hovedets tyngde. En hovedpude må ikke være så blød, at den klasker sammen - og hovedet synker ned i den, når du sover. Det får hovedet til at falde for- eller bagover og udsætter nakken for et unaturligt pres, der kan give muskelinfiltrationer, nakkestivhed og hovedpine.
Det kræver altså en vis fasthed og tyngde for, at en pude giver den rette støtte til hoved og nakke. En ergonomisk hovedpude fås i flere varianter, men ofte er der tale om en pude i formstøbt memoryskum, som netop ikke falder sammen i løbet af natten - men som heller ikke føles for hård at ligge på. Memoryskum former sig efter din nakke og dit hoved, så du undgår at blive fastlåst i en skæv nakkestilling. Uanset om du sover på siden eller på ryggen, vil en sådan type hovedpude fastholde nakkens naturlige krumning og dermed forebygge søvnproblemer og nakkesmerter.
Reducér snorken med en ergonomisk hovedpude
Har du problemer med snorken, så kan det være din sovestilling, der er medvirkende årsag. Ofte snorker man, når man ligger på ryggen. Tungen falder bagud og vibrerer mod den bløde gane og drøbelen, hvilket frembringer snorkelydene. Egentlig er det et tegn på, at musklerne i svælget slapper af under søvnen, og det er jo godt, men det kan være anstrengende at være sengepartner med en, der snorker. Det føles heller ikke rart at være årsag til, at ens bedre halvdel ikke får lukket et øje - I skulle jo gerne begge to være helt fri for søvnproblemer.
Anti-snorke hovedpude - Tryk på foto for mere information.
En ergonomisk hovedpude, der tilpasser sig hoved, nakke, skuldre og ryghvirvler hjælper med at holde luftvejene åbne og ubesværede. Ligger du på ryggen, sikrer puden, at dit hoved ikke falder bagover, hvilket er med til at fremprovokere den trælse snorkelyd i svælget. Ligger du på siden, udfylder puden på bedste vis hulrummet mellem krop og madras, hvilket giver en friere vejrtrækning, så du får en mere stabil og intens nattesøvn med reduceret snorken.
Få din skønhedssøvn
Vågner du nogle gange op med et helt "krøllet" ansigt, så er det med garanti ikke kun alderen, der trykker. Det kan også være din hovedpude. Hvis dit ansigt ligger meget tungt på puden om natten, vil du opleve de berømte sovemærker på kinderne, når du vågner. I den ideelle verden skal dit ansigt ikke trykkes ned i puden, men hoved, nakke og hals skal støttes nedefra, så ansigtet ligger frit. En ergonomisk hovedpude støtter din nakke og sikrer, at dit ansigt og ansigtets hud og muskler belastes minimalt under søvnen. Du får en bedre ilttilførsel og din hud kan ånde frit, så du rent faktisk vågner op med følelsen af en veludhvilet krop – og med et knapt så "krøllet" ansigt.
Ergonomisk hovedpude med memoryskum - Tryk på foto for mere information.
Vælg den rette højde på puden
Har du besluttet dig for at prøve en ergonomisk og formstøbt hovedpude, skal du vælge én med den rette højde. Som tommelfingerregel kan du bruge din skulderbredde som målestok. Har du brede skuldre, er der behov for en højere pude, end hvis du har smalle skuldre. Ofte har mænd brug for en højere pude end kvinder. Husk også at tage højde for, hvor blød din madras er. Kroppen vil altid synke lidt ned i madrassen, og puden skal derfor være lavere, end hvis madrassen var fast. Sidst, men ikke mindst, skal du tage højde for, om du sover på siden eller ryggen (du kan ikke bruge en formstøbt ergonomisk pude, hvis du sover på maven). Det står ofte beskrevet ved den enkelte pude, hvilken sovestilling, den er egnet til.
Husk at udskifte din hovedpude jævnligt
En hovedpude holder ikke evigt – langtfra faktisk. Så selvom du har opbygget et nært forhold til din hovedpude, så må du ikke betragte den som en ven med uendelig levetid. Gennemsnitslevealderen for en hovedpude er omkring to år. Herefter mister den form, spændstighed og sin evne til at støtte – uanset om der er tale om dun, fiberfyld eller skum.
Det er også vigtigt at huske at vaske sin hovedpude jævnligt. Den er nemlig det rene slaraffenland for husstøvmider og bakterier. Husk, at du lægger hovedet og håret på den hver eneste nat i omkring 7 timer. Anbefalingen lyder på at vaske hovedpuder ved 60 grader hver anden eller tredje måned. Ved 60 grader dræbes de husstøvmider, som en del danskere er allergiske overfor. Husstøvmider trives ved varme, støv og snavs, hvilket din hovedpude virkelig får lov at samle på, hvis den aldrig bliver vasket. Bemærk dog at rigtig mange ergonomiske hovedpuder i dag fremstilles af allergivenlige og antibakterielle materialer, så du kun behøver vaske betrækket.
Hos Hafaro finder du flere ergonomiske hovedpuder, der kan afhjælpe nakkesmerter og søvnproblemer og har du brug for gode råd eller vejledning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller skrive en mail til kundeservice@hafaro.dk