En stressbold er et simpelt redskab med en utrolig stor effekt, der fungerer som ren terapi for krop og sjæl. En stressbold har flere funktioner og kan som udgangspunkt hjælpe dig med hele 3 ting:
- At mindske spændinger, stress og uro
- At skærpe fokus og koncentrationsevne
- At styrke sener, led og muskler i hænderne
Når du bruger en stressbold, får du dermed gevinst både mentalt og fysisk. Men lad os lige se på, hvordan du bruger en bold mod stress, for selvom det ligner en slags legetøj, skal du ikke lade dig narre - stressbolde er lige så egnet til voksne som til børn.
Hvad gør en stressbold?
En anti stress bold behøver i virkeligheden ikke være formet som en bold, men kan lige så vel være formet som et hjerte. En anti-stress bold er fremstillet af skummateriale, der føles behageligt at røre ved, ligger godt i hånden og kan tåle at blive klemt regelmæssigt. Det er nemlig ‘klemmeøvelsen’ der er afgørende, når du bruger en stress bold!
Ved regelmæssige klemme øvelser træner du ikke bare sener, led og muskler i fingre, hænder og håndled. Blodtryk og hjerterytme falder også og du lærer at tage en pause fra dine omgivelser og fokusere på én enkelt ting - bolden i din hånd. Derfor er en stressbold velegnet til folk med koncentrationsbesvær, som har brug for at træne fokus.
Du får altså mulighed for både at fjerne uro i kroppen, arbejde med din koncentration og træne svage eller stive led og muskler i din hånd eller arm. Når du klemmer om en stress bold sænker du desuden din krops niveau af stresshormonet kortisol. Også børn og unge der har svært ved at koncentrere sig og sidde stille i skolen har stor gavn af at få en stressbold i hånden - Det gør sig selvfølgelig gældende for alle, uanset alder, som mærker uro i kroppen og har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.
Stress legetøj kan bruges alle vegne, da det hverken vejer eller fylder særlig meget, og jo mere finurlig stress bolden er udformet, jo mere opmærksomhed tiltrækker den. Så hvis du bare ønsker at sidde i ro og fred og klemme lidt om bolden, mens du kommer ned i din krop, er det en god idé at vælge en helt klassisk model formet som, nå ja - en bold.
Sådan fjerner du uro i kroppen med en stress bold
Har du svært ved at sidde stille over en længere periode, er en stress bold en diskret og effektiv måde at få afløb for overskydende energi på og sikre kontrol over både fysisk og mental uro.
I stedet for at sidde og vippe med fødderne, tromme med fingrene eller flytte dig uroligt på stolen, kan du få afløb for dine “energiudladninger” ved at klemme om anti stress bolden, der sagtens kan tåle nogle ordentlige klem. På den måde får du energien brændt af uden at tiltrække dig hele rummets opmærksomhed. Uroen i kroppen kanaliseres ned i hånden og ud i stressbolden som er let at bruge både hjemme og ude.
En anti stress bold kan styrke dine muskler og led i både fingre, hænder og arme
Har du stive led i fingre og hænder, har du nedsat funktionsevne og brug for at træne fingergreb og gribeevne? Eller trænger du bare til at styrke dine muskler i hænder og håndled? Så er en stressbold en rigtig god løsning og du opnår hurtigt gode resultater.
Når du klemmer om en stress bold aktiverer du en lang række muskler i både fingre, hænder og arme, alt efter hvilke øvelser du laver med bolden. Klem så hårdt og tit du kan og gerne flere gange om dagen, så øvelserne med stress bolden hurtigt indkorporeres som en naturlig rutine i din dagligdag. Du kan træne dine muskler effektivt med en stressbold, uanset hvor du er - også når du er på ferie. En stressbold en nemlig en utrolig simpel og hyggelig måde at få aktiveret dine muskler på.
Har du gigt i fingrene, så er en stressbold en god, lille hjælper. Ved at presse bolden sammen, løsner du op i stive fingerled med bevægelserne der sætter gang i blodomløbet. Begge dele hjælper med at smidiggøre dine led, så du bedre kan gribe og holde fast uden smerter. Jo mere du aktiverer musklerne i dine hænder, des bedre kan du holde gigten holdt i ave og opnå en større livskvalitet. Træning af musklerne i fingre, hænder og håndled er ganske enkelt en utrolig effektiv løsning til at undgå stive led forårsaget af gigt og du vil opleve, at det bliver nemmere at skrue låget af et glas eller åbne en liter mælk.
Gør det til en sport at tage stressbolden med på farten. Du kan sagtens klemme diskret om den, når du nyder en god film i biografen, benytter dig af offentlige transportmidler eller i ventepositioner i supermarkedskøen eller lægens venteværelse. En stress bold fylder ikke meget mere end at den sagtens kan ligge i en jakkelomme klar til et lille klem i ny og næ.
Har du meget nedsat styrke i hænderne eller er du igang med et genoptræningsforløb, så kan vi anbefale stress terapi ler, der ligner og opfører sig som modellervoks og som er mere fleksibelt i brug end en stress bold og dermed tilgodeser særlige behov. Terapi ler er særligt udviklet som hjælpemiddel til at styrke mobiliteten i fingre, hænder og håndled og har også samme beroligende og afstressende virkning som en stressbold. Terapi ler kan formes, rulles, klemmes og skubbes rundt i hænderne helt efter behov og er især godt, hvis du gerne vil træne mange forskellige øvelser og muskler på samme tid.
En stress bold kan hjælpe ved koncentrationsbesvær
Har du eller andre i familien svært ved at koncentrere sig? Så er en stressbold løsningen - Socialstyrelsen kalder det godt nok et “nuldreæg”, men princippet er fuldstændig det samme - læs deres anbefalinger til børn med koncentrationsbesvær.
Uanset om du er voksen eller barn, så er effekten af en stress bold den samme. Et nuldreæg eller en stressbold hjælper hjernen til at skærpe fokus, afskære forstyrrende elementer i omgivelserne og dermed styrke din koncentrationsevne. Det er nemlig ofte omgivelserne, der overstimulerer os, så mister vi fokus og oplever koncentrationsbesvær. Så snart du begynder at klemme om en stress bold, vil din koncentration skærpes om den og kun den. Det betyder, at du hurtigt glemmer kilden til den uro, hvormed omgivelserne påvirker dig og du kan nu slappe af og være i stand til at modtage fx undervisning. En stressbold fungerer ganske enkelt som en effektiv afledningsmanøvre.
Stress bolde findes i et utal af designs lige fra en klassisk, rund bold, en elektrisk pære, et hjerte eller en fodbold, så vælg det design der tiltaler dig mest og giver dig det største smil på læben. De fleste stress bolde er fremstillet i skum, men du kan også vælge en powerball eller et håndtræner æg, der begge er fremstillet i fast gel.
Powerball træner - flere forskellige modeller. Tryk på foto for mere information.
En stress bold virker også mod stress!
Oprindeligt blev en stressbold udviklet til at afhjælpe stress og overanstrengelse - ganske som navnet antyder. Hvis du er ramt af stress, så følger der ofte andet med som for eksempel koncentrationsbesvær, overstimulering, hyperventilering, overreageren, hjertebanken og fysisk ubehag.
En stress bold kan hjælpe dig med at trække vejret roligt, slippe spændinger og slappe af i kroppen, så du igen finder overskud og kan fokusere på din situation og dine omgivelser. Når du klemmer om en stress bold, bliver du i stand til at koncentrere dig om kun det, så du automatisk kan tage en time out fra den pressede situation, du befinder dig i. De beroligende bevægelser holder blodomløbet og hjælper dig med at komme ned i kroppen og mærke dig selv, mens du så at sige "rebooter dit system", fordi du bliver herre over hastighed, tid og sted.
Regelmæssige bevægelser og øvelser med en stress bold lærer din krop, at den ikke behøver være i konstant alarmberedskab og dermed overproducere stresshormonet kortisol. En stress bold giver dig mulighed for at fokusere på noget, der er helt simpelt, hvor alt andet kan være fuldstændig uoverskueligt. Stress bygges op over en længere periode og kan du forebygge eller tage toppen af det med en stressbold, gør du dig selv en stor tjeneste - stress er nemlig ikke noget, man hverken skal ignorere eller spøge med.
Konklusion: lille stress bold - kæmpestor effekt!
Uanset om du har stress symptomer, uro i kroppen og koncentrationsbesvær, eller har brug for at træne dine muskler i fingre og hænder, så er en stressbold en nem og effektiv måde at gøre noget godt for dig selv. En stress bold er uden tvivl en investering, som er forholdvis billig, men som giver et stort afkast allerede fra den første dag! Du bare blot vælge det design der appellerer mest til dig.
Vil du gerne vide mere om, hvordan stress bolde fungerer eller har du spørgsmål til de forskellige modeller, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 91 25 21 61 eller sende os en mail til kundeservice@hafaro.dk