Bomuldshandsker af ubleget bomuld velegnet til flere formål , især efter påføring af creme eller salve. Handskerne kan bruges, hvis du lider af håndeksem eller kontaktallergi og gerne vil beskytte huden. Hænderne udsættes dagligt for vind og vejr og vil du beskytte dem mod solens stråler eller frostens kulde, kan du med fordel benytte et par bomuldshandsker som beskyttelse.
Har du tørre, ru hænder der trænger til fugt, kan du smøre huden med en effektiv fedtcreme inden sengetid og sove med handskerne på, så fugtigheden bevares og du hurtigere opnår en blød og smidig hud. Bomuldshandsker kan også bruges under grovere arbejdshandsker, hvor de effektivt absorberer sved og fugt eller under latex- og gummihandsker, såfremt din hud ikke tåler materialerne.
Indeholder: 1 par hvide bomuldshandsker af 100% ubleget bomuld der kan vaskes ved 40 grader.