Gratis fragt ved køb over 399,-
Levering 1-2 hverdage
90 dages returret
5 stjerner på Trustpilot

Varen blev lagt i indkøbskurven

Stressbolde og powerballs

Selv de mest simple redskaber kan være terapi for krop og sjæl. Stressbolde er kendt for at skærpe fokus og koncentration, så det bliver lettere at slippe nervøsitet, stress, spændinger og uro. Stressbolde findes med forskellig fasthed for at tilgodese styrke og mobilitet i hænder og håndled. En Powerball® håndledstræner sætter fokus på fysikken og er et effektivt redskab til træning og genoptræning.

Stressbolde og powerballs

Sorter faldende

   

16 vare(r)

Sorter faldende

   

16 vare(r)

En stressbold er nem at gribe fat om og klemme mellem fingrene. Det giver en afstressende følelse, samtidig med at blodcirkulationen i hånd, fingre og arm øges. På den måde kan en stressbold både øge din mentale sundhed og give fysisk velbehag ved stive, kolde eller gigtplagede fingre og hænder. Får du ikke nok ud af den fysiske træning med en stressbold, kan du købe en gyroskopisk håndledstræner, der træner muskulaturen i fingre, håndled og arme samtidig med at den forebygger overbelastning og inflammationstilstande. 

Få mere fokus med en anti stress bold

Det er ganske enkelt at bruge en anti stressbold; du klemmer den blot gentagne gange. Bevægelsen er med til at skærpe dit fokus, berolige og afstresse sindet. Du kan med fordel bruge anti stress bolden, når du skal koncentrere dig om udfordrende arbejde, tekstskrivning eller en eksamenssituation, da den er med til at holde styr på tankerne. Man kan se den som en ventil for spændinger og stress. Børn kan også bruge en anti stress bold i forbindelse med indlæring, da bolden fungerer som afledningsmanøvre ved frustrationer, nervøsitet og uro.

Stressbolde er gode til træning af fingre og håndled

Hænder og fingre, der i timevis taster på tastatur, tablets eller smartphones bliver ømme, trætte og stive, når de bliver kolde. Det er den samme oplevelse, man har ved gigt eller leddegigt i hænder og fingre. Her kan ’træning’ med en stressbold være en kilde til komfort og forebyggelse af yderligere smerter. Stressbolden øger blodgennemstrømningen, reducerer toksiner og ophobninger af væske i hænder og fingre. Samtidig styrkes muskulaturen i fingrene, hvilket er med til at holde leddene mobile og smertefri.

Gode øvelser med en stressbold:

- Styrk dit håndled ved at klemme om bolden med hele hånden i 3 sek. ad gangen - gentag 15-20 gange.
- Styrk dine fingre ved at klemme bolden mellem tommelfinger og hver af de andre fingre på skift.

Håndledstræner – til opvarmning, genoptræning og muskelopbygning

En håndledstræner – såkaldt Powerball® – er særligt velegnet til træning og genoptræning af arme, håndled og fingre. Den fungerer ved at lave cirkulære bevægelser, der øges i hastighed ved hjælp af dine bevægelser, når du holder den i hånden. Cirkelbevægelserne i bolden øger mobiliteten og fleksibiliteten i håndleddet, hvilket er alfa og omega for mennesker, der bruger deres hænder professionelt i forbindelse med arbejde, sport eller instrumentspil. Bare 3 minutters brug om dagen øger din gribeevne, koordination og kredsløb, samtidig med at du forebygger overbelastningsskader. Håndledstræneren er også særdeles velegnet i genoptræningsøjemed ved fx seneskedehindebetændelse, karpaltunnelsyndrom, tennisalbue, golfalbue og gigt. Powerball® gyroskopisk håndledstræner fås som original, med autostart og med tæller.