Gratis fragt ved køb over 399,-
Levering 1-2 hverdage
90 dages returret
5 stjerner på Trustpilot

Varen blev lagt i indkøbskurven

Krop og velvære

Forkæl din krop med aromaterapi, massage- og afslapningsprodukter, der giver følelsen af total velvære. Hos os er kroppen i fokus og du finder masser af effektive redskaber der forebygger overbelastning samt styrker og vedligeholder en sund krop i en sund sjæl. Gå på opdagelse blandt hundredvis af forskellige produkter, der hjælper dig med at pleje din krop og passe godt på den mange år frem.

Krop & Velvære

Sorter faldende

   

1 til 48 af 499

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
Sorter faldende

   

1 til 48 af 499

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Kom helt ned i tempo

Mange af os har en travl hverdag med familie, job, hus og have, eller hvad det nu er, der fylder døgnet ud. Travlhed er noget de fleste har lært at navigere i og for rigtig mange har kroppen både fysisk og mentalt vænnet sig til det, men det betyder ikke, at den er glad for det. En hverdag i balance kan være svær at implementere, så hos Hafaro har vi valgt at hjælpe dig lidt på vej med gode produkter, som æteriske olier, stressbolde og powerballs samt skønne sovemasker, der lader kroppen vide, at nu er det tid at stemple ud fra stress og jag og bare slappe helt af.

Stressbolde fjerner fokus fra spændinger og uro

En stressbold er god på flere måder og kan bruges af alle, både store og små. De laves i forskellige former, farver og fasthed, så du altid kan finde én, der passer til dig og dit behov. Stressbolde bruges både som et redskab til at opnå større styrke og mobilitet i fingre, håndled og underarm og er derfor velegnet til let genoptræning for folk med gigt, leddesmerter, overbelastningsskader og mobilitetsbesvær, da blodcirkulationen øges effektivt. Men stressbolde kan også, ganske som navnet antyder, reducere stress, fordi de flytter fokus fra et tankefelt til et andet og pludselig bliver det eneste, du koncentrerer dig om. På den måde kan en stressbold fungere som en ventil for spændinger, bekymringer, nervøsitet og uro. 

Æteriske olier sender signaler til hjernen

Du kender det sikkert godt, pludselig opfanger din næse en lugt, som minder dig om noget særligt og skaber en helt speciel følelse i din krop. Dufte vækker følelser og skaber stemning og med de rette æteriske olier omkring dig, kan du på en nem og enkel måde påvirke dit sind i en positiv retning.

En duft af lavendel er én de fleste kender, som en duft der virker beroligende og afslappende på sindet. Mange bruger den i soveværelset, så det bliver lettere at falde til ro inden sengetid.

Citrusdufte virker opkvikkende, løfter humøret en tand og kan være rare at have omkring sig i triste stunder eller når kroppen er træt og energiforladt. Du kan vælge mellem appelsin, citron, bergamotte og grapefrugt.

Har du brug for at skærpe koncentrationen og friske hjernen op, f.eks. i forbindelse med et vigtigt arbejdsprojekt eller eksamenslæsning, kan du få glæde af eukalyptus, pebermynte og krusemynte, som frisker indeklimaet effektivt op. Hos Hafaro har vi mange forskellige dufte og helt sikkert også en der vækker glade minder, god stemning og rare følelser frem i dig.

Sovemasker lukker alting ude

Når du har brug for at lægge dig fladt ned og slappe fuldstændig af fra alting, kan en sovemaske af silke være prikken over i'et. Den føles ikke bare blød og behagelig mod huden men lukker også al lys ude, så øjnene ikke forstyrres af flimmer og lysskær og hjernen kan få helt ro. Sovemasker fås også med flydende gel eller gel perler, der kan køles ned eller varmes op alt efter behov og være en effektiv, lille hjælper, hvis du lider af hovedpine, migræne eller bare føler dig overanstrengt og har brug for at friske øjne og hoved op.